Annonce
Sport

Sportschef glæder sig over præcisering i coronaprotokol

Mads Mensah Larsens positive coronatest mandag fik DHF til at stille spørgsmål om, hvordan nationerne skal forholde sig til prøvernes CT-værdi. Nu har IHF præciseret protokollen, og det giver ifølge sportschef i DHF Morten Henriksen mere klarhed. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
En positiv coronatest fik DHF til at stille spørgsmål ved coronaprotokol. Nu er det ændret af IHF.

Det internationale håndboldforbund (IHF) har præciseret coronaprotokollen, før VM i herrehåndbold starter onsdag aften.

Nu vil en afgivet coronatest med en CT-værdi på over 30 nemlig også blive betragtet som negativ. Og det selv om den viser, at der er sygdom i kroppen.

Det oplyser sportschef for Dansk Håndboldforbund (DHF) Morten Henriksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye ændring glæder sportschefen. Han mener nemlig, at spillere, som ikke er syge, skal have lov til at spille ved VM.

- Det er ikke falsk sygdom, som skal afgøre et VM. Vi vil rigtig gerne have, at spillere, som er raske, kan afgøre VM. Vi vil gerne have, at det er det bedste håndbold, der bliver spillet, siger han.

- Det er det, både publikum i hallen og seerne hjemme foran fjernsynet gerne vil følge og se. Det gør man ikke ved at smide nogen, som ikke er syge, i en seng.

Det var en positiv test afgivet af den danske landsholdsspiller Mads Mensah Larsen, som fik DHF til at rette henvendelse specifikt omkring CT-værdierne til IHF. For selv om testen var positiv, så var CT-værdien i Mensahs test høj.

Og det undrer Morten Henriksen, at CT-værdi ikke har været nævnt i protokollen frem mod dette VM, når det indgik ved VM i 2021 i Egypten.

- Så gik vi jo i gang med de uklarheder, som vi syntes, der var i protokollen, og fik dem afklaret. Det tog lidt tid, og det var først i går aftes (tirsdag, red.), at vi fik specificeret, at CT-værdier over 30 også betegnes som negative test, siger han.

Morten Henriksen vil ikke påtage sig æren for det, som han mener, at IHF vil kalde en præcisering af coronaprotokollen. Men det er heller ikke vigtigt. Det vigtige er ifølge sportschefen, at der bliver handlet.

- Når man nu tager CT-værdierne med, så er der en større sandsynlighed for, at man kan komme hurtigere med i turneringen igen, siger han.

Præciseringen rokker ikke grundliggende ved de allerede eksisterende regler. Alle deltagere skal tage en pcr-test tre døgn før ankomsten til VM. Derefter skal alle testes igen efter indledende runde og mellemrunden.

Bliver en spiller testet positiv, skal han isoleres på eneværelse i fem dage. Derefter kræver det en negativ test at komme tilbage i turneringen. Nu vil CT-værdien dog påvirke, hvornår en test defineres som positiv.

Ud over coronareglerne skal spillerne i nogen grad også stadig forholde sig til brug af mundbind. Spillere og stab skal bære mundbind i omklædningsrum i forbindelse med medicinske rum og dopingtest.

Mads Mensah afleverede en negativ test onsdag, og kan derfor igen slutte sig til den danske lejr.

/ritzau/

  • Herrehåndbold: Danmark - Saudi-Arabien
    Mads Mensah Larsens positive coronatest mandag fik DHF til at stille spørgsmål om, hvordan nationerne skal forholde sig til prøvernes CT-værdi. Nu har IHF præciseret protokollen, og det giver ifølge sportschef i DHF Morten Henriksen mere klarhed. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Mistede balancen efter slag: Så blev han sparket på åben gade

Vejret

DMI varsler: Kraftig regn og skybrud på vej til Sydhavsøerne

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Falster

Lokal restauratør i spil til eftertragtet hæder: "Kun den har niveauet"

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

112

Sag om babypiges voldsomme død: Nu har "faren" besluttet sig

Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Vejret

Vejret på LF: Lun mandag efterfølges af køligere tirsdag

Lokal nyt

Særligt fællesskab i København trækker tråde til Sydhavsøerne: Fylder 10 år

Guldborgsund

Ressourcerne skal udnyttes bedre: Sådan skal der spares 350 millioner

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Annonce
Annonce
Nykøbing

Bymidten skal fornyes for millioner

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Dølle

Bitten blev mundlam, da hendes navn blev råbt fra scenen: - Kan da ikke passe

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede