Annonce
Sport

Talentchef ser tegn på mere håndboldsucces i fremtiden

22-årige Simon Pytlick var en af de bedste spillere i VM-finalen mod Frankrig 29. januar. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dansk talentudvikling klarer sig godt, og der er flere verdensstjerner på vej, forventer DHF-talentchef.

Der er god grund til at tro, at succesen i dansk herrehåndbold på landsholdsplan varer ved.

Talentudviklingsmiljøet er på et højt internationalt niveau, og i årene fremover vil der komme endnu flere topspillere til at give Nikolaj Jacobsen hovedpine, når han skal udtage sit landshold.

Det forventer talentchefen i Dansk Håndbold Forbund (DHF), Søren Skaastrup Frydendal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har nogle spændende og brede årgange på vej. Og en ting er, at vi kan udtage et ungdomslandshold med 16 talentfulde spillere, men dertil kommer jo også de spillere, som først slår igennem senere i deres karrierer.

- Det giver os samlet en stor talentmasse, og der er nogle meget spændende spillere på vej. Så på kort og lang sigt kan og skal vi dominere i verdenseliten. Det vil altid være vores ambition at have et hold af lutter verdensklassespillere, siger talentchefen.

Under VM-slutrunden - og i de seneste år - har Danmark og Nikolaj Jacobsen høstet ros for løbende at være i gang med et generationsskifte.

Yngre spillere som Emil Jakobsen, Mathias Gidsel og Simon Pytlick var blandt de bærende spillere under VM, mens talentfulde Mads Hoxer og Lukas Jørgensen også fik mesterskabserfaring.

Landsholdets arvinger skal stå klar, når aldrende profiler som Niklas Landin, Henrik Møllgaard og Mikkel Hansen enten selv siger stop eller bliver udfaset på landsholdet. Og til den tid vil flere talenter stå i kø.

- Vores fundament er rigtig lovende. Og så skal man huske, at mens et ungdomslandshold typisk består af to årgange, så består et A-landshold af mange flere årgange.

- Så egentlig skal vi finde to-tre spændende spillere per årgang, og det er ikke noget problem. Det svære er at spå om, hvem det bliver, når de kun er 18 år, siger Søren Skaastrup Frydendal.

I 2022 blev U18-landsholdet nummer seks ved EM, mens U20-landsholdet blev nummer otte ved EM.

De resultater er dog ikke retvisende for Danmarks reelle niveau i de årgange, hvorfra næste generation af landsholdsspillere skal komme, mener talentchefen.

- Det er ikke nødvendigvis et mål for os at vinde ungdomsslutrunder, selv om vi selvfølgelig stiller op med ambitionen om et topresultat. Det overordnede mål er at udvikle spillere, der på seniorplan kan vinde guld til Danmark. Den tilgang er der ikke i alle lande.

- Vores historie viser, at vi er rigtig godt med i den internationale talentudvikling, men vi skal blive ved med at holde fokus, for vi kan se, at der er lande som investerer mange flere ressourcer i talentudvikling, end vi har mulighed for, siger han.

Han mener, at den danske talentudvikling udmærker sig ved, at der er et godt og tæt samarbejde mellem de enkelte klubber og DHF.

Samtidig er der et fokus på "bløde værdier" for at undgå, at potentielle toptalenter kører sur i håndbolden. Det er en del af en ny talentstrategi, der er på vej i DHF.

- Både vi og klubberne er meget bevidste om, at der også rører sig andre ting end håndbold i spillernes liv. Vi skal have hele deres tilværelse til at hænge sammen - for eksempel med skolegang - og det skal skinne igennem, at det er sjovt at spille håndbold.

- Vi tror meget på det miljø, der er i klubberne. Vi gør ikke som i andre lande, hvor de samler de største talenter og lader dem træne sammen, fra de er 14 år, til de er voksne. Vi har respekt for, at ikke alle spillere og mennesker er ens, siger talentchefen.

/ritzau/

  • Finalen ved VM i herrehåndbold
    22-årige Simon Pytlick var en af de bedste spillere i VM-finalen mod Frankrig 29. januar. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik