Annonce
Sport

Tidligere NHL-stjerne skal guide talenter mod oprykning

Mikkel Bødker indstillede i foråret en lang og succesfuld ishockeykarriere, der omfattede 12 sæsoner i NHL og otte VM-turneringer med det danske landshold. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Mikkel Bødker er begejstret for opgaven som assistenttræner på U20-landsholdet, der søndag tager hul på B-VM.

Nok sluttede Mikkel Bødkers spillerkarriere, da det danske landshold røg ud af VM i foråret. Men den mangeårige stjerneforward er langtfra færdig med ishockey.

Knapt havde manden med de 743 NHL-kampe på cv'et fået skøjterne af, før han tog hul på et nyt liv som trænerlærling. Fra søndag skal han som assistent for landstræner Jens Nielsen dirigere med U20-landsholdet ved B-VM i Ungarn.

- Inden jeg stoppede, fortalte jeg Jens, at jeg gerne ville være en del af hans team. Han ser spillet på en fed måde, og jeg var interesseret i at komme med i U20-regi, fordi spillerne har en alder, hvor man stadig kan lære dem noget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er interessant at se spillet fra den anden side. At stå og observere, og se hvorfor træneren gør, som han gør. Det har også været enormt spændende at lære de unge spillere at kende og fornemme, hvor dansk ishockeys fremtid er på vej hen, forklarer Mikkel Bødker.

Efter en karriere med 12 NHL-sæsoner, store klubber i Sverige og Schweiz, otte VM-turneringer og et vinter-OL med det danske landshold har han erfaring nok at dele ud af.

Tankerne om en fremtid som en slags underviser i ishockey tog fart i Bødkers sidste sæson som aktiv. Hans svenske klub, HV71, rykkede den dengang 17-årige Oscar Fisker Mølgaard op i førsteholdstruppen, og Bødker så det som sin opgave at hjælpe sin unge landsmand med at stå fast i den hårde liga.

- Jeg forsøgte at guide Oscar og lære ham nogle af alle de ting, jeg selv har lært i min karriere. Lysten til at dele ud af mine erfaringer er kommet i de senere år. Det er en helt ny rolle, og det har været en god overgang efter mange år som spiller, siger Mikkel Bødker.

Netop Oscar Fisker Mølgaard er den største profil på det U20-landshold, Danmark sender på isen i Ungarn.

Det bliver Bødkers første alvorlige opgave i udskiftningsboksen, efter at han har snuset til jobbet ved et par træningsturneringer tidligere på efteråret.

- Det bliver en hård turnering, og jeg håber, at jeg kan bidrage med nogle guldkorn. Jeg har en meget ydmyg tilgang til det. Det er jo Jens, der har hovedansvaret.

- Jeg skal især stå for vores powerplay, hvor jeg også læner mig op ad Jens. Derudover kan jeg komme med input i de forskellige situationer, og jeg kan forklare spillerne den stolthed, der ligger i at spille med løven på brystet, og hvad det indebærer at være dansk landsholdsspiller, siger Mikkel Bødker.

Oprykning til øverste VM-lag er egentlig først en målsætning i næste sæson, fordi flere af holdets mest talentfulde spillere i år er førsteårs U20-spillere.

Men spillerne vil naturligvis forsøge at overgå forventningerne og rykke op et år "for tidligt", forsikrer Mikkel Bødker. Han var tilbage i 2006 selv med til at rykke op med U20-landsholdet.

- Det er den indstilling og tilgang, vi vil have. Jeg håber, at drengene får lov til at opleve en oprykning, som jeg også gjorde engang. Det er et godt minde, for det er noget særligt at vinde sammen som et hold, påpeger han.

Ved siden af opgaverne med U20-landsholdet er Bødker tilknyttet Gentofte Stars som konsulent en gang om ugen.

Han vil gerne lære fra sig. Om han også vil være cheftræner på eliteniveau en dag, er til gengæld et åbent spørgsmål.

- At være træner kræver rigtig meget, og der er mange ting, man skal lære. Måske i fremtiden, men lige nu er jeg meget tilfreds med det niveau, det er på.

- Frem for alt er det dejligt, at jeg har kunnet blive i ishockeysporten. Det er det, jeg kan. Det er det, jeg er blevet uddannet til gennem hele mit liv, siger Mikkel Bødker.

Han får VM-debut i trænerboksen søndag middag, når de danske talenter møder Frankrig.

/ritzau/

  • Ishockeylandsholdet møder Slovenien
    Mikkel Bødker indstillede i foråret en lang og succesfuld ishockeykarriere, der omfattede 12 sæsoner i NHL og otte VM-turneringer med det danske landshold. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik