Annonce
Sport

Triste nordjyder er hårdt ramt af AaB-nedrykning

Jakob Ahlmann har spillet hele sin seniorkarriere i AaB, som i næste sæson spiller i næstbedste række. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB skal spille i 1. division til den kommende sæson, og det avlede store følelser undervejs i sidste kamp.

AaB rykkede lørdag ud af Superligaen efter et 0-1-nederlag til Silkeborg IF. Det er første gang siden 1986, at klubben skal i landets næstbedste række.

På grønsværen var Jakob Ahlmann en del af AaB-mandskabet, som måtte lade sig besejre af gæsterne. Den 32-årige venstreback har spillet i klubben hele sit voksne liv.

- Jeg er ikke stolt af at være en del af det. Det har været en dårlig sæson, og vi har præsteret dårligt. Der har været kaos i perioder i klubben, men jeg har noget med det på banen at gøre, og det har vi som gruppe ikke været gode nok til, siger Jakob Ahlmann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På banen startede Kasper Kusk også inde - dog for Silkeborg IF. Den tidligere AaB-spiller måtte dog lade sig udskifte i pausen, da konsekvenserne af kampen mærkede aalborgenseren.

- Undervejs i kampen var der for mange følelser, som tog over. Derfor tænkte jeg, at det var fint, at jeg blev skiftet ud. Jeg kommer fra Aalborg og har et godt forhold til AaB, så det var svært, hvis jeg skulle sende dem i 1. division og tage samtlige overskrifter. Det havde jeg ikke lyst til.

- Det var ikke det fedeste. Det gør ondt. Selvom jeg er i en anden klub, påvirker det også mig, siger Kusk.

Nu skal klubben kigge mod den næstbedste række, hvor Jakob Ahlmann melder sig klar under fanerne.

- Den her klub har så mange gode personer i og omkring klubben, at vi nok skal finde noget optimisme og en stamme til at køre det videre. Det er svært for mig at sige, hvordan klubben ser ud om nogle måneder, men jeg er sikker på, at der er mange med AaB-hjerte, som vil være med i det projekt, og hvis de ser mig som en del af det, står jeg klar, siger venstrebacken.

Foruden AaB rykker AC Horsens også i 1. division, mens Lyngby sikrede overlevelse i Superligaen efter uafgjort mod Horsens.

/ritzau/

  • AaB - Silkeborg IF, Superliga
    Jakob Ahlmann har spillet hele sin seniorkarriere i AaB, som i næste sæson spiller i næstbedste række. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik