Annonce
Sport

TSØ jagter den sjette sejr i streg

Forsvaret og målmændene er Team Sydhavsøernes styrke, mener cheftræner Jakob Green. Foto: Anders Knudsen

Cheftræner påtager sig favoritrollen mod FIF.

MARIBO Team Sydhavsøerne tabte til Odder i håndboldpremieren i 1. division, men de efterfølgende fem kampe er vundet, hvorfor Team Sydhavsøerne har lagt sig i spidsen af rækken.

Og topplaceringen skal forsvares i aftenens hjemmekamp mod FIF.

Det slår sportschef Morten Juul fast.

Cheftræner Jakob Green fralægger sig heller ikke favoritrollen:

- Vi er favoritter, siger han.

Anderledes kan det heller ikke være, eftersom FIF er bundhold. Blot en enkelt sejr mod Otterup er det blevet til. De øvrige fem kampe er tabt.

Senest tabte FIF 24-32 på hjemmebane mod Skovbakken, og efterfølgende valgte FIF at skille sig af med cheftræner Morten Mogensen.

Gensyn med Maj

Den hidtidige U/19-træner Nicolai Jensen er ny cheftræner, og han får altså sin ilddåb i aften i Maribo-Hallen, hvor der bliver et gensyn med Rasmus Maj.

Han forlod Team Sydhavsøerne efter sidste sæson til fordel for FIF for at få mere spilletid på venstre fløj.

Rasmus Maj var ikke med i FIF's seneste kamp, men den ny træner har udtaget ham til aftenens kamp, som Maj ser frem til.

- Jeg glæder mig til at spille i Maribo igen. Det bliver fedt. TSØ har gjort det godt, men vi har intet at tabe, mener Rasmus Maj, som har haft lidt problemer med skulderen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fortrøstningsfuld

Team Sydhavsøerne og FIF mødtes i en testkamp for et par måneder siden, og da havde Team Sydhavsøerne det vanskeligt over for FIF's offensive 5:1-forsvar.

- Vi kan sagtens få problemer på ny, men vi har øvet meget i at spille mod 5:1-forsvar, og jeg mener, at vi er nået langt, så jeg er fortrøstningsfuld, siger Jakob Green.

Han er tilfreds med forløbet hidtil, hvor det er blevet til fem sejre i streg. Han glæder sig over, at man har løftet bundniveauet, så der ikke har været store udfald.

- Men vores styrke er først og fremmest forsvaret og vores keepere, mener Jakob Green.

Team Sydhavsøerne må udover den langtidsskadede Frederik Sørensen undvære Kasper Olsen, som ikke har været med i de seneste par kampe grundet problemer med lysken, og Niels Dahl, som også døjer med en lyskeskade efter søndagens 31-25-sejr i Roskilde.

Der er kampstart klokken 20:00.

  • Forsvaret og målmændene er Team Sydhavsøernes styrke, mener cheftræner Jakob Green. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster