Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
I Ischgl er der tradition for at afrunde skisæsonen med musikalske shows.
På den store udendørsscene ved Idalp har publikum altid kunnet opleve prominente navne.
I år afvikles tre koncerter, og ved den sidste - Top of the Mountain Closing Concert, som finder sted tirsdag 30. april - går Lenny Kravitz på scenen. Den 54-årige amerikaner behersker både rock, soul, funk og reggae, og han har vundet fire Grammy'er.
Søndag 28. april underholder den tyske sanger, sangskriver og tv-personlighed Sarah Connor, og søndag 21. april kommer den tyske popsanger Johannes Oerding, som blandt andet har optrådt med The Scorpions og Joe Cocker.
Har man et gyldigt liftkort, er der gratis adgang til alle koncerter.