Annonce
Udland

14 personer anklages i sag om halshugning af fransk lærer

Samuel Paty er af den franske præsident, Emmanuel Macron, blevet kaldt for en "stille helt". Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix

En fransk lærer blev i 2020 dræbt af en tjetjensk teenager. Flere personer er mistænkt for at være involveret.

Der er rejst anklager mod flere forskellige personer i forbindelse med en uhyggelig drabssag, der rystede Frankrig i 2020.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Sagen drejer sig om drabet på den 47-årige lærer Samuel Paty.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han blev i oktober 2020 halshugget af en 18-årig tjetjensk teenager. Det skete, efter at Paty havde vist tegninger af profeten Muhammed fra det satiriske magasin Charlie Hebdo i sin undervisning.

Gerningsmanden, Abdullakh Anzorov, blev skudt og dræbt af politiet. Det skete ved gerningsstedet i den franske hovedstad, Paris.

Tirsdag viser retsdokumenter ifølge AFP, at 14 personer er blevet anklaget for at have spillet forskellige roller i forbindelse med drabet.

De to mest alvorlige tiltalepunkter - medvirken til drab som del af en terrorhandling - er rettet mod gerningsmandens venner.

De to venner, Azim Epsirkhanov og Naim Boudaoud, skal blandt andet have hjulpet gerningsmanden med at købe en kniv.

Seks andre voksne er tiltalt i sagen for at være tilknyttet terrorister.

Det drejer sig blandt andet om en far til en pige på Patys skole, en islamisk prædikant og en muslimsk konvertit, som havde været i kontakt med gerningsmanden gennem det sociale medie Twitter.

Seks teenagere er anklaget ved en domstol for mindreårige.

De mistænkes for at have deltaget i overvågning på skolen og for at have identificeret og udpeget Samuel Paty over for gerningsmanden.

Den 47-årige historie- og geografilærer havde fremvist tegningerne af profeten Muhammed som en del af undervisning om etik og ytringsfrihed.

Blasfemi er tilladt i Frankrig. Der er desuden mangeårige traditioner for at udgive satiriske tegninger af religiøse figurer. Det skriver AFP.

Paty er for mange blevet et symbol på Frankrigs kamp for at forblive et sekulært - altså et ikkereligiøst - samfund.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har kaldt ham for en "stille helt".

/ritzau/

  • FILES-FRANCE-JUSTICE-ATTACKS-EDUCATION-CRIME
    Samuel Paty er af den franske præsident, Emmanuel Macron, blevet kaldt for en "stille helt". Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster