Annonce
Udland

Ægtemand i Utah dræber syv medlemmer af sin familie

Blomster er lagt ved huset, hvor en ægtemand dræbte syv af sine familiemedlemmer. I baggrunden huset, hvor forbrydelsen skete. Konen havde kort inden søgt skilsmisse. Foto: George Frey/Ritzau Scanpix
Kone havde søgt skilsmisse, inden manden gik amok og dræbte hende, parrets fem børn og svigermoren.

En mand i den amerikanske delstat Utah har dræbt syv familiemedlemmer, blandt dem sine fem børn, inden han skød sig selv, oplyser myndighederne.

42-årige Michael Haights kone havde kort forinden søgt om skilsmisse.

Politiet i den lille by Enoch City fandt otte lig, da de nåede frem. Den ene af de døde var en fireårig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var venner og slægtninge, der onsdag blev urolige og tilkaldte politiet. Alle de døde havde skudsår.

- Bevismateriale peger i retning af, at den mistænkte tog sit eget liv, efter at han havde dræbt syv andre i sit hjem, lyder det i en erklæring fra byens myndigheder.

De dræbte var gerningsmandens kone, svigermor og parrets fem børn. De havde tre piger og to drenge i alderen fra 4 til 17 år.

Borgmesteren i Enoch City, Geoffrey Chesnut, oplyser, at drabene skete efter et ægteskabeligt sammenbrud.

To unge kvinder fra Enoch City i den amerikanske delstat Enoch City er grådkvalte, da politiet i den lille by på et pressemøde fortæller om en lokal 42-årig borger, der har slået sin familie ihjel, inden han tog sit eget liv. Foto: George Frey/Ritzau Scanpix

- Det ser ud til - på grundlag af retsdokumenter - at en anmodning om skilsmisse blev indsendt 21. december, og den var blevet indleveret af konen, siger han på et pressemøde.

Han beskriver Enoch som et lille samfund med tætte relationer. Hvor alle kender hinanden.

- Haights-familien var mine naboer, siger han.

- Deres yngste barn legede i haven med mine sønner.

Politiet fortæller, at det var bekendt med familien i forvejen.

- Vi var indblandet i noget efterforskning af denne familie for et par år siden, siger en talsmand uden nærmere at komme ind på, hvad det handlede om.

Enoch City har cirka 7500 indbyggere og ligger i det sydvestlige Utah. Det er cirka tre en halv times kørsel fra delstatens hovedstad, Salt Lake City.

Staten er kendt som hovedsæde for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Kirkens medlemmer omtales som mormoner. Det er en stærkt konservativ sekt, der lægger stor vægt på familien.

Kirken tillod tidligere polygami. Altså at mænd kunne have flere koner.

/ritzau/AFP

  • Family Of Eight Found Dead In Utah Home
    Blomster er lagt ved huset, hvor en ægtemand dræbte syv af sine familiemedlemmer. I baggrunden huset, hvor forbrydelsen skete. Konen havde kort inden søgt skilsmisse. Foto: George Frey/Ritzau Scanpix
  • Family Of Eight Found Dead In Utah Home
    To unge kvinder fra Enoch City i den amerikanske delstat Enoch City er grådkvalte, da politiet i den lille by på et pressemøde fortæller om en lokal 42-årig borger, der har slået sin familie ihjel, inden han tog sit eget liv. Foto: George Frey/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik