Annonce
Udland

Amerikansk fly med nødhjælp lander nær Venezuelas grænse

Dette militærfly landede lørdag i Colombia nær Venezuelas grænse med nødhjælp. Det er den anden store sending af amerikansk og international nødhjælp til Venezuela. Foto: Raul Arboleda/Ritzau Scanpix

Venezuelas militær må gøre op, om det støtter folket eller præsident Nicolás Maduro, siger oppositionsleder.

Et amerikansk militært transportfly med nødhjælp er lørdag landet i den colombianske by Cucuta nær den venezuelanske grænse.

Nødhjælpens videre fremtid er dog fortsat usikker.

Både mad og medicin er i forvejen oplagret nær Venezuelas grænse.

Den venezuelanske præsident, Nicolás Maduro, nægter at lade nødhjælp komme ind i landet.

Han har beordret militæret til at blokere grænsen, da han slet ikke mener, at Venezuela befinder sig i en humanitær krise.

Han mener i stedet, at det hele er en "politisk forestilling", der skal give USA en undskyldning for at lede en invasion i landet.

Den spændte politiske situation i Venezuela spidsede yderligere til i januar.

Her udnævnte lederen af den oppositionskontrollerede Nationalforsamling, Juan Guaidó, sig selv som fungerende præsident i landet.

Guaidó har lovet, at nødhjælpen vil komme ind i landet om en uge - lørdag den 23. februar. Det løfte gentog han lørdag.

- Vi kommer til at organisere os i brigader, siger Guaidó.

- Den besked, vi skal have givet til de væbnede styrker, er, at de har en uge til at gøre det rigtige. Vil de være med vores familier og vores folk, eller vil de være med tronraneren, som bliver ved med at lyve?

Guaidó har flere gange brugt ordet tronraner om Maduro. Det er en betegnelse for en person, der ulovligt tilegner sig magt.

Maduros valgsejr i maj sidste år beskyldes af mange for at være ulovlig.

Ifølge en af Guaidós repræsentanter Lester Toledo står massevis af venezuelanere klar til at hjælp med at hente nødhjælpen.

- Vi er syv dage fra, at det bliver til virkelighed. Vi kommer til at have selskab af hundredtusindvis af folk, af millioner af venezuelanere, som Guaidó har bedt om hjælp fra, siger Lester Toledo.

- Vi har bedt dem om at tage til grænsen iklædt hvidt tøj som et tegn på fred, lyder det videre fra Guaidós repræsentant.

Lørdagens sending af nødhjælp er den anden store sending af amerikansk og international hjælp til det hårdt prøvede sydamerikanske land.

  • COLOMBIA-VENEZUELA-US-CRISIS-AID
    Dette militærfly landede lørdag i Colombia nær Venezuelas grænse med nødhjælp. Det er den anden store sending af amerikansk og international nødhjælp til Venezuela. Foto: Raul Arboleda/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster