Annonce
Udland

Amnesty i årsrapport: Vesten agerer dobbeltmoralsk

Vestlige lande som Frankrig og USA er ikke gode nok til at reagere på menneskerettighedsbrud rundt om i verden, lyder det fra Amnesty International. (Arkivfoto). Foto: Elizabeth Frantz/Reuters
Vesten får ros af Amnesty for reaktionen på Ruslands krig, men kritik for ikke at følge trop andre steder.

De vestlige lande har det seneste år udvist dobbeltmoral, når det angår reaktionen på menneskerettighedsbrud rundt om i verden.

Sådan lyder det i menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals årsrapport.

Amnesty roser Vesten for at være hurtig til at fordømme Ruslands ageren i Ukraine og indføre sanktioner. Men det kritiseres samtidig, at andre lande, der begår brud på menneskerettighederne, får lov til at slippe noget lettere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig får EU-landende kritik for ikke at være lige så villige til at tage imod flygtninge fra lande som Syrien, Afghanistan og Iran sammenlignet med flygtninge fra Ukraine.

- Vi har set, hvordan Ruslands invasion af Ukraine har samlet Vesten. På den anden side har vi også set, hvordan en række andre lande slet ikke bliver mødt af den samme massive kritik af de krænkelser, de står for, siger Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty Danmark.

- Det er lande som eksempelvis Saudi-Arabien, Egypten, Israel og Kina. Der er heller ikke blevet grebet ind for de menneskerettighedskrænkelser, der sker i Myanmar og Etiopien.

- Det er en lidt dobbeltmoralsk tilgang til at beskytte menneskerettigheder og kæmpe for en international retsorden.

Der bliver også kigget nærmere på Danmark i Amnesty Internationals årsrapport.

Amnesty roser blandt andet Danmark for at hjælpe ukrainske krigsflygtninge med at komme i sikkerhed, men løfter også pegefingeren.

- Vi er særligt kritiske over for den praksis, der har været, med at fjerne opholdsgrundlaget for eksempelvis syrere og afghanere, siger Vibe Klarup.

- Områderne i Syrien, som Flygtningenævnet vurderer er sikre at rejse tilbage til, bliver fortsat udvidet, selv om Amnesty igen og igen dokumenterer, at det ikke handler om, hvor man kommer fra, men om hvorvidt man er flygtet, der bestemmer, om man kommer på styrets liste over forrædere.

Når det gælder afghanske flygtninge får Danmark kritik af Amnesty for at fjerne afghanske kvinders opholdsgrundlag, selv om de i hjemlandet vil være udsat for det, Vibe Klarup kalder ekstreme krænkelser.

- Heldigvis har man her i 2023 ændret den praksis, så det er glædeligt, siger hun.

/ritzau/

  • U.S. President Biden and Mrs. Biden host French President Macron and Mrs. Macron for an official State Arrival Ceremony at the White House in Washington
    Vestlige lande som Frankrig og USA er ikke gode nok til at reagere på menneskerettighedsbrud rundt om i verden, lyder det fra Amnesty International. (Arkivfoto). Foto: Elizabeth Frantz/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Standset i Rødbyhavn: Hård straf til narkosmugler

Lolland

Utæt pakning stopper færge

112

Stoppet med tåregas i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte