Annonce
Udland

Anklagere i USA sigter fremtrædende senator for korruption

Anklager Damian Williams forklarer om sigtelserne mod senator Robert Menendez på et pressemøde i New York City fredag. Foto: Shannon Stapleton/Reuters
Formand for Senatets udenrigsudvalg sigtes for at have fået penge, guld og bil til gengæld for indflydelse.

Den amerikanske senator Robert Menendez og hans hustru, Nadine, er blevet sigtet i en korruptionssag. Det skriver New York Times og Reuters.

Sigtelserne blev fredag fremlagt ved en føderal domstol i New York City.

Der er tre anklagepunkter mod hver af de to. Blandt andet er ægteparret sigtet for at have taget imod store kontantbeløb, guld og en dyr Mercedes fra tre forretningsmænd i New Jersey til gengæld for politisk indflydelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af forretningsmændene har egyptisk baggrund og har blandt andet fået oplysninger om USA's militære støtte til Egypten.

Anklageskriftet indeholder billeder af guldbarrer og kuverter fulde af kontanter, som politiet har beslaglagt i Menendez-parrets hjem.

Ifølge anklagemyndigheden er der fundet over 480.000 dollar i kontanter i senatorens hus. Det svarer til over 3,3 millioner kroner.

De tre forretningsmænd har ifølge anklageskriftet bestukket senatoren, der har "brugt sin officielle stilling til at beskytte og berige dem og gavne Egyptens regering".

Læs anklageskriftet her

I en udtalelse afviser Menendez anklagerne og siger, at han er offer for en smædekampagne. Han betegner beskyldningerne mod sig selv og sin kone som "grundløse".

De tre forretningsmænd, der angiveligt har bestukket senatoren og hans kone, er også blevet sigtet i sagen.

Alle fem ventes at skulle møde op ved en domstol på Manhattan onsdag 27. september.

Robert - eller Bob - Menendez er valgt i New Jersey for Demokraterne. Han er formand for Senatets udenrigsudvalg.

Ifølge New York Times har det i noget tid været kendt, at senator Menendez var under efterforskning.

Han har ifølge avisen tidligere sagt, at han gerne samarbejder med efterforskerne, og at han havde fuld tiltro til, at sagen ville blive "lukket på vellykket vis".

Menendez har siden 2006 været valgt ind som en af de 100 senatorer i Kongressen i Washington D.C.

Formanden for Senatets udenrigsudvalg, Senator Bob Menendez fra New Jersey, er sammen med sin kone, Nadine Menendez, blevet sigtet i en korruptionssag. (Arkivfoto). Foto: Susan Walsh/Ritzau Scanpix

Sagen risikerer at få betydning for ham, når han næste år vil stille op til genvalg. Der er allerede en modkandidat fra hans eget parti, der har meldt sig på banen og vil udfordre ham.

Også den republikanske borgmester i byen Mendham i New Jersey har meddelt, at hun vil forsøge at overtage Menendez' plads i Senatet.

Det er ikke første gang, at Robert Menendez er sigtet i en korruptionssag.

I 2015 blev han ved en domstol i New Jersey anklaget for at have taget imod luksusrejser med privatfly, kampagnebidrag og andre former for bestikkelse fra en rig øjenlæge. I alt skulle han have modtaget gaver for over en million dollar.

Til gengæld skulle Menendez give politiske tjenester til øjenlægen.

Nævningetinget i den sag kunne dog ikke nå til enighed, da sagen var ved sin afslutning i 2017, og Menendez blev aldrig kendt skyldig.

Siden frifandt en dommer ham for flere af anklagerne, og USA's justitsministerium droppede senere resten af anklagerne, skriver New York Times.

/ritzau/Reuters

  • Damian Williams, U.S. Attorney for the Southern District of New York, speaks during a press conference in New York City
    Anklager Damian Williams forklarer om sigtelserne mod senator Robert Menendez på et pressemøde i New York City fredag. Foto: Shannon Stapleton/Reuters
  • Senator Indicted
    Formanden for Senatets udenrigsudvalg, Senator Bob Menendez fra New Jersey, er sammen med sin kone, Nadine Menendez, blevet sigtet i en korruptionssag. (Arkivfoto). Foto: Susan Walsh/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik