Armenien og Aserbajdsjan er blevet enige om de grundlæggende principper for en fredsaftale.
Det oplyser den armenske premierminister, Nikol Pasjinian, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.
Ifølge mediet lyder det dog fra premierministeren, at de to lande fortsat "taler forskellige, diplomatiske sprog", hvorfor der også stadig er bump på vejen i forhold til at underskrive en endelig fredsaftale.
Tass skriver, at udviklingen i forhandlingerne mellem de to lande kommer efter møder i Bruxelles ledet af EU-præsident Charles Michel.
De to lande har været i kampe i årtier. Særligt over den omstridte region Nagorno-Karabakh, som Aserbajdsjan senest har taget fuld kontrol over efter en lynoffensiv i september.
Offensiven, der varede én enkelt dag, gav Aserbajdsjan total kontrol over Nagorno-Karabakh for første gang i over 30 år, hvilket førte til en masseudvandring af etniske armeniere.
Den militære operation af Aserbajdsjan i området i september affødte kritik fra EU, hvorefter Charles Michel meddelte, at han ville lede fredsforhandlinger mellem de to parter i Bruxelles.
Konflikten om Nagorno-Karabakh går langt tilbage.
En krig mellem Armenien og Aserbajdsjan - to tidligere sovjetrepublikker - brød ud i 1988, da Nagorno-Karabakhs lokale regering ville tilslutte sig Armenien med udsigten til Sovjetunionens opløsning.
Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 eskalerede den væbnede konflikt. Over 30.000 var blevet dræbt, da der blev indgået en våbenhvile i 1994.
De seneste stridigheder i regionen begyndte 27. september 2020 og kostede over 6000 mennesker livet.
/ritzau/