Annonce
Udland

Avis: Svenske partier er enige om ny statsminister

Sveriges fungerende statsminister, Stefan Löfven (S), hilser på riksdagsformand Andreas Norlén (M, t.h.) torsdag. Mandag eftermiddag ventes Norlén at holde pressemøde og afsløre sit forslag til en statsministerkandidat - Löfven eller Ulf Kristersson fra Moderaterna. Foto: 10060 Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix

Forhandlingerne om en ny svensk regering er inde i en slutspurt, erfarer medier. Partier mødes om aftale.

Sveriges socialdemokrater har indgået en aftale med Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna, skriver Aftonbladet og andre svenske medier.

De fire partier er enige om en kommende statsminister, erfarer Aftonbladet fra unavngivne kilder.

Forhandlingerne om en regering er nu inde i en slutspurt, siger kilder til avisen.

Dagens Nyheter har set det aftaleudkast, som de fire partier nu skal tage med tilbage til deres partifæller.

- Vores partier har forskellige ideologiske udgangspunkter, men forenes på demokratiets grundlag, lyder det ifølge avisen i det dokument, som de fire partier nu skal tage stilling til.

Aftalen er endnu ikke helt på plads, for parterne skal først drøfte og godkende den i deres respektive partier.

Centerpartiets gruppe i Riksdagen sidder fredag formiddag i møde i det centrale Stockholm, og Socialdemokraterna holder senere fredag telefonmøde, erfarer det svenske nyhedsbureau TT.

Liberalerna samles søndag til et møde med omkring 90 partimedlemmer. Her vil partiet tage stilling til, om det vil støtte den socialdemokratiske Stefan Löfven som statsminister eller Ulf Kristersson fra Moderaterna.

Ingen af de fire partier har ønsket at kommentere oplysningerne, og intet er endnu officielt bekræftet.

En kilde med kendskab til forhandlingerne siger til Aftonbladet, at Socialdemokraterna er gået Centerpartiet i møde i spørgsmål om blandt andet arbejdsret og lejeregulering. Det er nogle af de spørgsmål, der tidligere har fået forhandlinger mellem dem til at kuldsejle.

Torsdag mødtes de to statsministerkandidater med Riksdagens formand, Andreas Norlén, for at aflægge rapport om, hvad de seneste ugers forhandlinger med Liberalerna og Centerpartiet har ført til.

Mandag mødes Norlén med hver partileder for de otte partier i Riksdagen. Mandag eftermiddag ventes han at holde pressemøde og afsløre sit forslag til en statsministerkandidat - Löfven eller Kristersson.

Sverige gik til valg den 9. september. Her blev Socialdemokraterna det største parti, Moderaterna næststørst og Sverigedemokraterna (SD) nummer tre.

Ingen af partierne ønsker at samarbejde med det indvandringskritiske SD, og hidtil er det ikke lykkedes at danne en ny regering.

  • WEB_INRIKES
    Sveriges fungerende statsminister, Stefan Löfven (S), hilser på riksdagsformand Andreas Norlén (M, t.h.) torsdag. Mandag eftermiddag ventes Norlén at holde pressemøde og afsløre sit forslag til en statsministerkandidat - Löfven eller Ulf Kristersson fra Moderaterna. Foto: 10060 Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster