Annonce
Udland

BBC-værter kæmper mod mistanke i foto-sag

Ukendt BBC-vært beskyldes for betaling for seksuelle billeder af 17-årig. BBC-værter frustreret over mistanke.

Forskellige værter på den britiske tv-station har i disse dage travlt med at værge for sig på sociale medier. De kæmper for ikke at blive forbundet med en historie i avisen The Sun.

Fredag bragte avisen en historie om, at en BBC-vært har betalt over 35.000 pund - svarende til over 300.000 kroner - efter at have modtaget seksuelle billeder fra en person, der var 17 år, da udvekslingen startede.

Ifølge avisens historie klagede familien til den unge person til BBC i maj. Familiens udsagn er, at den herefter blev forundret over at se, at tv-værten stadig var på skærmen. Derfor gik familien til The Sun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

BBC har svaret, at tv-stationen tager alle beskyldninger alvorligt, men har derudover ikke udtalt andet ifølge BBC News' egen dækning.

Ifølge The Sun er tv-værten siden da røget af skærmen. BBC News skriver, at det ikke vides, om det er fordi, der ikke var planlagt flere programmer med den pågældende tv-vært, eller om det er et aktivt fravalg af den vært.

Historien har ifølge Sky News udløst et stort postyr af spekulation på de sociale medier om, hvem BBC-værten kan være.

Her har nogle BBC-værter følt behov for at distancere sig selv fra mistanke om, at det er dem, der har står bag betalingerne.

Læs historien Sky News'' hjemmeside

En af dem, Nicky Campbell, har afvist at være den pågældende BBC-vært, og i et opslag på Twitter har han antydet, at han har politianmeldt en anden Twitter-bruger, der har nævnt ham som værende BBC-værten.

Lørdag lagde Nicky Campbell tre billeder op. På det første var et opslag fra brugeren, der havde sat ham i forbindelse med sagen. På det andet var brugerens profil. På det tredje var en svar-mail fra politiet i London, hvor der står:

- Tak for at kontakte Metropolitan Police Service (politiet i London, red.) for din anmeldelse.

En række andre BBC-værter har på sociale medier taget kampen op mod brugere, der har rettet mistanken mod dem.

Anklagerne har grebet sådan om sig, at en tidligere chefanklager, Nazir Afzal, på Twitter har gjort opmærksom på, at BBC-værter, der fejlagtigt anklages, kan have en god sag ved domstolene:

- Lidt juridisk rådgivning i forbindelse med "BBC-vært-historien".

- Hvis du udpeger nogen og er galt på den, så kan de sagsøge dig for æreskrænkelse, og du kan sige farvel til alt, du ejer. Så bare lad vær, skriver han.

Læs The Suns historie her

Sagen har søndag fået en politisk karakter. BBC's generaldirektør, Tim Davie, blev bedt om at møde op hos den britiske kulturminister Lucy Frazer og forklare sig hurtigst muligt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Læs BBC''s dækning på BBC''s hjemmeside
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik