Annonce
Udland

Bevæbnede mænd angriber Libyens parlament

En konvoj af køretøjer med bevæbnede mænd er lørdag kørt ind i Libyens hovedstad, Tripoli, hvor de har skudt med skarpt foran landets parlamentsbygning og stormet bygningen, hvor de satte ild til flere kontorer.

Parlamentsmedlemmerne blev evakueret fra bygningen, da de bevæbnede mænd klædt i civil gik til angreb. Det fortæller et parlamentsmedlem til nyhedsbureauet AFP.

Han var ikke i stand til at identificere angriberne, men soldater fra den tidligere general Khalifa Haftars selvudnævnte "Libyens Nationale Hær" siger, at de står bag angrebet.

De kræver nu, at parlamentet standser alt arbejde og overgiver magten til et organ, der skal udarbejde en ny forfatning. Samtidig nægter gruppen ifølge Reuters at anerkende den nyudnævnte premierminister Ahmed Maiteeq

Vidner beretter, at der stiger røg op fra parlamentsbygningen. Bevæbnede mænd har spærret alle veje omkring parlamentet, og et anonymt vidne fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at to personer fra parlamentet er blevet bortført. Det er dog ikke blevet bekræftet.

Episoden i hovedstaden kommer efter blodige kampe i byen Benghazi, hvor oprøret mod landets tidligere leder Muammar Gaddafi tog fart i 2011. Her har 79 mennesker mistet livet, og 141 meldes såret ifølge de officielle tal fra sundhedsmyndighederne.

Kampene brød ud fredag mellem islamistiske militante og en væbnet styrke ledet af Khalifa Haftar, da soldater fra Haftars styrker bombede militærbaser, hvor militante islamister holder til. Eks-generalen forsøger angiveligt at jage islamisterne ud af byen.

Libyen har været plaget af uro siden oprøret, der væltede Muammar Gaddafi i 2011 under massiv støtte fra en vestlig alliance med deltagelse af blandt andet danske kampfly.

Myndighederne i Libyen har svært ved at genetablere kontrollen i det nordafrikanske land, der er plaget af store interne magtkampe, og overgangsregeringen har flere gange truet med at gå af, hvis ikke den får videre magtbeføjelser.

Efter næsten to måneder uden en fungerende regering har Libyens nye premierminister, Ahmed Maiteeq, ifølge Reuters dannet en regering, som nu afventer parlamentarisk godkendelse.

Den største udfordring for regeringen bliver at styre de militante, der i 2011 hjalp til med at vælte Gaddafi, men som nu trodser staten.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Annonce
Annonce
Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen