Annonce
Udland

Bil pløjede ind i tysk karnevalsfest og kvæstede 30

Mange personer er kvæstet, efter at en bil kørte ind i en folkemængde ved en karnevalsparade i en by i den tyske delstat Hessen, oplyser tyske medier. Foto: Elmar Schulten/Reuters

Politimand siger, at "der ikke er tegn på, at der var tale om en politisk motiveret forbrydelse".

Omkring 30 mennesker blev kvæstet - mindst syv af dem alvorligt - efter at en personbil mandag eftermiddag kørte ind i en folkemængde ved et karneval i byen Volkmarsen i Hessen. Flere af de kvæstede er børn.

Det oplyser tysk politi i en pressemeddelelse mandag aften.

Tysk politi oplyser i pressemeddelelsen, at det har anholdt føreren af bilen, en 29-årig mand, der er tysk statsborger.

Den anholdte blev selv kvæstet og var under behandling mandag aften.

Han bliver forelagt en række sigtelser mod ham, når han er behandlet af lægerne. Der er ikke offentliggjort detaljer om mandens baggrund, og politikilder siger, at der "ikke er tegn på en politisk motiveret forbrydelse".

Politi og øjenvidner giver dog indtryk af, at chaufføren kørte ind i folkemængden med vilje.

I tyske medier var der forlydender om, at manden har været alkoholiseret.

Politiet siger, at der ikke er grund til at formode øget risiko for angreb andre steder i forbundsrepublikken.

Personbilen - en sølvfarvet Mercedes - kørte omkring klokken 14.45 omkring 30 meter ind i en folkemængde, inden den standsede.

Bilen kørte gennem afspærringer med fuld fart, hedder det i øjenvidnebeskrivelserne.

Episoden skete "Rosenmontag", som er højdepunktet ved det tyske karneval.

Nyhedshjemmesiden HNA citerer øjenvidner for, at føreren af bilen "øjensynligt forsætligt ville ramme børn".

Frankfurts politichef, Gerhard Bereswill, oplyser ifølge Der Spiegel, at der er foretaget endnu en anholdelse i sagen sent på dagen. Det står ikke klart, hvorvidt denne anholdte sættes i forbindelse med påkørslen, eller om han er eftersøgt som vidne.

Volkmarsen er en mindre by med omkring 6800 indbyggere. Den ligger nordvest for byen Kassel.

Alle karnevalsarrangementer i Hessen er aflyst efter episoden i Volkmarsen.

Karneval er stærkt populært i store dele af det vestlige Tyskland - navnlig i Düsseldorf, Köln og andre byer ved Rhinen.

Episoden i Volkmarsen fandt sted, få dage efter at en 43-årig mand skød og dræbte ni mennesker i Hessen, hvorefter han øjensynligt dræbte sin egen mor og sig selv. Manden havde ifølge de tyske myndigheder racistiske motiver.

Blandt de dræbte ved angrebet, som var et af værste racistiske angreb i Tyskland i efterkrigstiden, var tyrkere og kurdere.

Omkring 30 mennesker blev kvæstet - mindst syv af dem alvorligt - efter at en personbil mandag eftermiddag kørte ind i en folkemængde ved et karneval i byen Volkmarsen i Hessen. Flere af de kvæstede er børn. Foto: AFP
  • Mange personer er kvæstet, efter at en bil kørte ind i en folkemængde ved en karnevalsparade i en by i den tyske delstat Hessen, oplyser tyske medier. Foto: Elmar Schulten/Reuters
  • TOPSHOT-GERMANY-CARNIVAL-POLICE
    Omkring 30 mennesker blev kvæstet - mindst syv af dem alvorligt - efter at en personbil mandag eftermiddag kørte ind i en folkemængde ved et karneval i byen Volkmarsen i Hessen. Flere af de kvæstede er børn. Foto: AFP
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Annonce
Annonce
112

Stoppet med tåregas i bilen

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte