Der er bred opbakning blandt EU-landene til at finde 50 milliarder euro ekstra til Ukraine over de kommende fire år. En aftale ventes dog først på et kommende EU-topmøde.
Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde i forbindelse med EU-topmødet i Bruxelles.
Torsdag var spørgsmålet om et revideret EU-budget på bordet hos stats- og regeringslederne. Målet var ikke at nå en aftale på dette topmøde, men at diskutere de politiske prioriteter i et revideret budget. Det lykkedes, mener Ursula von der Leyen.
- Det er tydeligt, at Ukraine er det vigtigste. Derudover diskuterer lederne penge til migration, hvor der er brug for penge til grænsekontrol og til aftaler med transit- og oprindelseslande. Der diskuteres også penge til at hjælpe EU-lande med at klare naturkatastrofer. Det fjerde emne er styrket konkurrenceevne, siger Ursula von der Leyen.
Hun understreger, at det endnu ikke er sikkert, at alle emner vil blive prioriteret.
EU-Kommissionen har på sin side lagt et forslag på bordet, der lægger op til at udvide EU-budgettet med mere end 500 milliarder kroner. Her afskal de omkring 370 milliarder kroner afsættes til Ukraine over de kommende fire år.
Ønsket om ekstra penge bliver begrundet med de mange kriser og krige, der har ramt EU, siden det nuværende budget blev aftalt. Det gælder blandt andet coronaepidemien, krigen i Ukraine og migrationskrisen.
Med Ukraine som den største post på det reviderede budget har det været på tale, om man skulle opdele diskussionen og i første omgang blot vedtage pengene til Ukraine. Men det kommer ikke til at ske, forventer von der Leyen.
- Det var meget klart, at lederne ikke ønsker at splitte det reviderede budget op, siger Ursula von der Leyen.
Til gengæld der stadig uenighed om, hvor mange penge der samlet skal bruges på andre emner. Og ikke mindst, hvor de skal komme fra.
Danmark er blandt de lande, som ønsker, at en del af pengene skal findes via omprioriteringer i det eksisterende budget. Det vil formentlig sige på landbrugsstøtten og regionalstøtten, som tilsammen udgør to tredjedele af EU's budget.
Danmark har til gengæld ikke stor appetit på at skære i den sidste tredjedel, som blandt andet rummer populære ordninger som Erasmus, der hjælper unge til at studere i andre lande. En alternativ mulighed er ifølge von der Leyen at skære et område helt ud af prioriteterne.
Det er dog ikke kun hvor pengene skal komme fra, der udestår. EU-ledernes gik heller ikke i detaljer med, hvor mange penge de i givet fald vil bruge på de enkelte prioriteter ud over Ukraine.
Forventningen er, at det spanske EU-formandskab nu vil fremsætte et mere detaljeret forslag, som landene kan diskutere. Derefter er håbet at indgå en aftale på topmødet i december.
EU's præsident, Charles Michel, siger:
- Vi havde en god udveksling af synspunkter på dette topmøde. Vi identificerede to elementer, som vi vil klarlægge i de kommende uger.
- Det ene er prioriteterne for det reviderede budget. Her pegede mange ledere på, at Ukraine er vigtigt.
- Det andet element er finansiering. Hvor meget skal være friske penge og hvor meget skal være omprioritering, siger Charles Michel.
/ritzau/
-
Der er bred enighed blandt EU-landene om at afsætte 50 milliarder euro ekstra til Ukraine. Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen (Arkivfoto). Foto: Yves Herman/Reuters
