Den colombianske oprørsbevægelse ELN afviser tirsdag at have indgået en våbenhvileaftale med præsident Gustavo Petros regering.
Det sker i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.
Gustavo Petro meddelte nytårsaften ellers, at han havde lavet en våbenhvileaftale med ELN og fire andre væbnede grupper.
Aftalen var angiveligt en del af projekt, der skal sikre "total fred" i Colombia.
Tirsdag tyder det dog på, at aftalen ikke er helt lige så fremskreden, som den colombianske præsident har givet udtryk for. I hvert fald siger ELN, Den Nationale Befrielseshær, at den ikke har indgået nogen aftale.
Gruppen oplyser, at den "ikke har diskuteret nogen aftale om våbenhvile med Gustavo Petros regering, og derfor eksisterer sådan en aftale ikke".
Forhandlinger mellem regeringen og den venstreorienterede oprørsgruppe ELN har været i gang siden november sidste år.
De væbnede grupper i Colombia omfatter over 10.000 mand.
Colombia har i mere end et halvt århundrede været plaget af væbnede konflikter mellem staten og forskellige grupperinger af venstreorienterede guerillaer, narkosmuglere og højreorienterede, paramilitære grupper.
I 2019 stod oprørerne fra ELN bag et bilbombeangreb mod et politiakademi i hovedstaden Bogotá. 22 mennesker blev dræbt, og angrebet fik fredsforhandlinger mellem gruppen og regeringen til at bryde sammen.
I de nye fredsforhandlinger har Venezuela, Cuba og Norge fået en rolle som garanter. I 2016 lykkedes det for daværende præsident Juan Manuel Santos at få den langt større oprørsgruppe Farc til at lægge våbnene.
Santos blev rost globalt og modtog også Nobels fredspris for sin indsats.
Farc er i dag et politisk parti.
/ritzau/AFP
-
Medlemmer af den colombianske regering og ELN ses her under forhandlinger i december. Foto: Federico Parra/Ritzau Scanpix
