Annonce
Udland

Danmark sender 11 millioner til civile i Gaza

Foto: Finbarr o''Reilly /Scanpix

11 millioner danske støttekroner er på vej til Gaza, hvor de skal gå til vandforsyning, medicin og beskyttelse af civile.

- Halvdelen af befolkningen er uden vand på grund af ødelæggelserne dernede, og man mangler medicin. Det er det, som det danske bidrag skal gå til, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) til Ritzau.

Det danske bidrag fordeles ligeligt mellem internationalt Røde Kors og FN's katastrofefond for Palæstina, som snart har en tom kasse. Derfor har FN bedt Danmark og resten af det internationale samfund om at træde til.

- Ud over at man rammer civile, som er fuldstændig uacceptabelt, så rammer man også nødhjælpsorganisationer. Det er totalt uacceptabelt, det kan jeg ikke understrege nok. Det er en eskalering, som jeg tager stærkt afstand fra, siger Mogens Jensen og tilføjer:

- Humanitær hjælp går ikke til de stridende parter, men til lokalbefolkningen, som bliver ramt af kampe. Derfor skal vi sørge for, at FN og Røde Kors kan operere uden at blive ramt af konflikten.

Frem til torsdag 17. juli er antallet af dræbte palæstinensere opgjort til 214 ifølge det danske udenrigsministerium. Heraf anslås over trefjerdedele at være civile ofre. Desuden er knap 1600 palæstinensere blevet såret i angrebene, og 1660 hjem er blevet ødelagt.

Norge har for nylig sendt 30 millioner kroner til Gaza, men Mogens Jensen er stadig tilfreds med det mindre danske bidrag:

- 11 millioner kroner er set i forhold til Danmarks størrelse et stort bidrag. Når Norge kommer med så stort et beløb, så er der ikke behov for, at Danmark bidrager med så meget, som vi måske skulle have gjort, siger han.

- I nogle sammenhænge giver Danmark mere end Norge eller andre lande. Det beløb, vi bevilger, er som svar på det, vi er blevet bedt om at komme med.

Ud over bevillingen på 11 millioner kroner har Red Barnet, Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp fået tilladelse til at bruge sammenlagt to millioner kroner fra deres humanitære partnerskabsaftaler med Udenrigsministeriet til børnebeskyttelse og levering af mad i Gaza.

/ritzau/

  • Foto: Finbarr o''Reilly /Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand