Annonce
Udland

Danmark støtter at Nato opretter militærfond til Ukraine

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, vil ikke løfte sløret for detaljer i nyt forslag, men understreger, at det grundlæggende går ud på at forankre koordinationen af den militære støtte til Ukraine i Nato. Samtidig skal støtten gøres langsigtet. Danmark støtter forslaget, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
Det vil skabe mere forudsigelighed i støtten, hvis Nato leder ny Ukraine-fond til militær støtte, siger Løkke.

Danmark støtter, at der oprettes en Nato-ledet "mekanisme", der skal sikre militær støtte til Ukraine. Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Udmeldingen kommer, efter at Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har omtalt forslaget i forbindelse med en møde for NATO-landenes udenrigsministre i Bruxelles onsdag.

- Støtten skal ind i en Nato-ramme, så det bliver langsigtet og holdbart, siger Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at forslaget ikke bare vil give Ukraine mere ro til planlægning, men også vil kunne få stor betydning for Ukraines rolle i forhold til Nato på længere sigt:

- Vi skal sikre, at vi har en koordination, så Ukraine ikke bare bliver i stand til at drive russerne ud, men også til at opbygge et forsvar, som er fuldt Nato-kompatibelt, så Ukraine på sigt kan blive fuldt og helt medlem af Nato, siger Lars Løkke Rasmussen.

Den danske udenrigsminister når på det korte pressemøde ikke at svare på, om forslaget betyder, at Danmark skal finde nye penge til Ukraine.

Løkke understreger dog, at Danmark allerede er blandt de lande, der yder mest i forhold til Danmarks størrelse. Dermed lægger han indirekte op til, at Danmarks bidrag i første omgang skal findes inden for de midler, der allerede er afsat.

- Der skal penge på bordet. Det har Danmark allerede vist vejen til. Der ligger 8,5 milliarder euro i vores Ukraine-fond og i det sikkerhedstilsagn, vi har givet til Ukraine.

- Hvis andre lande lagde sig på et niveau som vores, så ville man meget nemt udkonkurrere det beløb, du nævner der, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge avisen Financial Times er målet, at fonden kommer op på 100 milliarder dollar. Det svarer til mere end 690 milliarder kroner.

Det tal er dog ikke bekræftet af Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Han ville onsdag i det hele taget ikke løfte sløret for detaljerne i forslaget, som ventes at blive forhandlet helt frem mod NATO-topmødet i Washington i juli.

Ifølge Financial Times lægger forslaget op til, at Nato får overdraget kontrollen med Ramstein-gruppen. Den kaldes også Ukraine Defense Contact Group.

Gruppen består af lande, der støtter Ukraine militært. Heriblandt Danmark. Ledet af USA har gruppen hidtil koordineret bidragene af våben og ammunition til Ukraine.

Dermed kan Nato være på vej til at brud med den hidtidige linje i konflikten. Her har Nato bevidst overladt koordineringen af militærstøtte til NATO-landene.

Det er sket som en understregelse af, at Nato er en forsvarsalliance, der ikke ønsker at være del af krigen mellem Rusland og Ukraine.

Men situationen på slagmarken i Ukraine er så alvorlig, at støtten må optrappes og forankres i Nato, mener Stoltenberg.

Lars Løkke Rasmussen mener ikke, at Nato vil blive part i konflikten, selv om man overtager koordineringen af de militære bidrag til Ukraine.

- Det her gør ikke Nato til nogen krigsførende part på samme måde som Danmark ikke er krigsførende i Ukraine, selv om vi levere betydelig militærbistand til Ukraine, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

  • Danmark støtter at Nato opretter militærfond til Ukraine
    Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, vil ikke løfte sløret for detaljer i nyt forslag, men understreger, at det grundlæggende går ud på at forankre koordinationen af den militære støtte til Ukraine i Nato. Samtidig skal støtten gøres langsigtet. Danmark støtter forslaget, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt