Annonce
Udland

Dødstallet efter ukrainsk dæmningskollaps nærmer sig 50

Huse i Kherson står under vand, efter at Kakhovka-dæmningen kollapsede i sidste uge. (Arkivfoto). Foto: Evgeniy Maloletka/Ritzau Scanpix
45 mennesker er døde i oversvømmelserne i både ukrainsk- og russisk-kontrollerede områder ved Dnepr-floden.

Antallet af mennesker, der er døde i oversvømmelserne efter et dæmningskollaps i Ukraine for halvanden uge siden, fortsætter med at stige.

På den ukrainske side af Dnepr-floden er 16 mennesker bekræftet døde, mens 31 savnes.

Det oplyser det ukrainske indenrigsministerium lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 16 mennesker er døde: 14 i Kherson-regionen og to i Mykolajiv-regionen. 31 mennesker savnes fortsat, udtaler ministeriet.

Tidligere lørdag kom det frem, at 29 mennesker er bekræftet døde i de russisk-kontrollerede områder omkring floden.

- Desværre er antallet af døde steget til 29, sagde Andrej Alesejenko, som er leder af de russisk-indsatte myndigheder i Kherson, ifølge AFP.

Det hidtidige dødstal i disse områder lød på 17.

Det var tirsdag den 6. juni, at den store Kakhovka-dæmning blev udsat for en sprængning, så den kollapsede.

Enorme mængder vand begyndte at fosse ud i landområderne langs Dnepr-floden i det sydlige Ukraine og udløste en storstilet humanitær og miljømæssig katastrofe.

Nova Kakhovka-dæmningen består af et 30 meter højt og 3,2 kilometer langt murværk, der afskærmer et 18 kubikkilometer stort bassin.

Det er foreløbig uvist, hvem der står bag sprængningen. Ukraine og Rusland beskylder hinanden for at have ødelagt dæmningen.

Fredag lød vurderingen fra et hold af juridiske eksperter, at det er "højst sandsynligt", at kollapset af dæmningen blev forårsaget af sprængstoffer plantet af russere.

Vurderingen kom fra internationale eksperter, som selv har besøgt området, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Byen Nova Kakhovka, der ligger i Kherson-regionen, blev besat af russiske styrker i februar 2022 i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

Siden har både byen og dæmningen været kontrolleret af russisk militær.

/ritzau/

  • Huse i Kherson står under vand, efter at Kakhovka-dæmningen kollapsede i sidste uge. (Arkivfoto). Foto: Evgeniy Maloletka/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster