Annonce
Udland

Etiopiske fly bomber oprørere for fjerde gang denne uge

Satellitbilledet her viser røg stige op efter luftangreb i Mekelle onsdag. Foto: European Union, Copernicus Senti/Reuters

Hovedstaden i den nordlige Tigray-region er fredag blevet bombet igen. Målet er træningsområde for oprørere.

Etiopiske fly har fredag bombet hovedstaden i den nordlige Tigray-region, Mekelle, for fjerde gang denne uge.

Det oplyser regeringstalsmand Legesse Tulu, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge talsmanden har angrebet ramt en base, der tidligere blev brugt af det etiopiske militær, men som i dag bruges som træningsområde af oprørere.

Den etiopiske regering, der ledes af premierminister Abiy Ahmed, har i næsten et år været i konflikt med Tigrayfolkets Befrielsesfront (TPLF). Det er en oprørsbevægelse, der holder til i den nordlige Tigray-region.

Mandag ramte etiopiske fly Mekelle med to luftangreb, der ifølge FN dræbte tre børn og sårede adskillige andre. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Onsdag blev våbenlagre i Mekelle og byen Agbe bombet, inden endnu et luftangreb igen ramte Mekelle torsdag.

Den nuværende konflikt mellem Etiopiens regering og TPLF brød ud 4. november sidste år. Her lancerede regeringsstyrker en offensiv mod Tigray-regionen på ordre fra premierminister Abiy Ahmed.

TPLF var på det tidspunkt regeringsparti i Tigray.

Det lykkedes indledningsvist regeringsstyrkerne at indtage Tigrays byer. I juni i år havde TPLF dog vundet det meste af regionen tilbage.

Bjergregionen Tigray omfatter kun omkring fem procent af Etiopiens befolkning. Alligevel har regionen i årtier domineret etiopisk politik.

Premierminister Abiy Ahmed insisterer på, at den igangværende offensiv kun er målrettet TPLF-styrker og ikke civilbefolkningen i Tigray-regionen.

Konflikten har fået FN til at slå alarm.

Blandt andet er antallet af børn, der er blevet indlagt mellem februar og august i år med alvorlig fejl- eller underernæring, dobbelt så højt som i den tilsvarende periode sidste år, oplyser FN.

Abiy Ahmed modtog i 2019 Nobels fredspris. Det skete, efter at han havde forhandlet en fredsaftale på plads med nabolandet Eritrea.

  • A satellite image shows smoke rising from Mekelle
    Satellitbilledet her viser røg stige op efter luftangreb i Mekelle onsdag. Foto: European Union, Copernicus Senti/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster