Annonce
Udland

EU-Kommissionen foreslår indgreb mod udsving i gaspriser

EU-Kommissionen foreslår et indgreb, der skal beskytte EU-husholdninger og virksomheder mod "urimeligt høje" gaspriser. Det siger EU-Kommissær for energi, Kadri Simson. Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix
EU-Kommissionen ønsker at bremse tilfælde, hvor pris på gas i EU er markant højere end andre steder i verden.

EU-landene har flere gange været i den situation, at man må betale en højere pris for gas, end man gør andre steder i verden. Men det skal stoppe nu, mener EU-Kommissionen.

Derfor foreslår kommissionen en såkaldt priskorrektionsmekanisme på gas. Den skal bekæmpe udsving på gaspriser, hvis den bliver indført efter en diskussion med EU-landene.

Det siger EU-Kommissær for energi, Kadri Simson, på et pressemøde i Bruxelles tirsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gasprisen i EU er faldet siden august takket været et fald i efterspørgslen, opfyldning af gaslagre og andre tiltag. Men vi mangler et værktøj til at imødegå situationer med alt for høje priser. Derfor foreslår vi nu et loft på TTF-gasprisen, siger Kadri Simson.

Hun henviser dermed til priserne på TTF-gasbørsen.

EU-Kommissionen vil med forslaget lægge et øvre loft på 275 euro per megawatttime (MWh) på gas på TTF-gasbørsen.

Det er mere end dobbelt så højt, som prisen er i dag. Lige nu kan flydende naturgas købes for 116 euro per megawatttime. Dermed er der ikke udsigt til, at mekanismen vil træde i kraft netop nu.

På sit allerhøjeste var gasprisen på 320 euro per megawatttime. Siden har EU-landende taget en række initiativer for at mindske gasforbruget. Og for at finde nye leverandører.

Dermed er det tvivlsomt, om mekanismen nogensinde vil blive aktiveret.

Mekanismen kan dog i sig selv være et vigtigt signal til leverandører om at begrænse prisstigninger i EU. Og et signal til EU-landene om, at EU handler for at sikre, at virksomheder og husholdninger ikke udsættes for "ekstreme priser", som Kadri Simson kalder det.

Dansk Industri mener dog, at EU-Kommissionens forslag er en "risikabel vej at gå".

- Der bliver rykket ved nogle meget grundlæggende mekanismer i gasmarkedet, som kan give bagslag. På trods af rekordhøje gaspriser har vi faktisk set et marked, der har fungeret.

- Et prisloft kan risikere at sætte disse mekanismer ud af spil, siger Troels Ranis, der er branchedirektør i DI Energi.

Han er bekymret for, om gashandlen i stedet vil blive flyttet over på andre, uofficielle markeder. Det vil i givet fald reducere gennemsigtigheden på markedet og måske føre til højere priser, mener Troels Ranis.

Ud over at overstige 275 euro per megawatttime skal der samtidig være en forskel på mindst 58 euro i forhold til prisen på andre markeder. Ellers træder mekanismen ikke i kraft.

Det skal ifølge Kadri Simson sikre, at EU ikke afskærer sig fra at modtage gas fra leverandører, hvis prisen generelt er høj i hele verden.

Kun i tilfælde, hvor EU rammes af "urimeligt høje priser", skal mekanismen træde i kraft.

Udspillet er en opfølgning på EU-topmødet i Bruxelles i oktober.

Her blev EU-landenes stats- og regeringsledere enige om, at EU-Kommissionen hurtigst muligt skulle fremsætte et konkret udspil til en "dynamisk priskorridor" for naturgas.

Målet var at begrænse store prisudsving på gasprisen. Aftalen fra topmødet i oktober indeholdt dog ikke nogle konkrete tal for, hvornår prisen er så høj, at den særlige mekanisme skal aktiveres.

De tal blev fremlagt tirsdag i EU-Kommissionens udspil, som nu skal diskutere med EU-landene, før det bliver omsat til virkelighed.

Hvis det sker, vil det træde i kraft fra 1. januar 2023.

/ritzau/

  • EU-Kommissionen foreslår indgreb mod udsving i gaspriser
    EU-Kommissionen foreslår et indgreb, der skal beskytte EU-husholdninger og virksomheder mod "urimeligt høje" gaspriser. Det siger EU-Kommissær for energi, Kadri Simson. Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix
Annonce
Vejret

Kraftigt snevejr skyld i flere færdselsuheld

Annonce
Annonce
Vejret

Kraftigt snevejr skyld i flere færdselsuheld

Vejret

Snevejret bliver ved: Sådan står det til med snerydningen

Vejret

Snebyger vælter ind over Sydhavsøerne

Erhverv

Stor drejning i Aldi-salg: Her åbner Netto alligevel ikke

Lolland

Smidt ud igen og igen: Nu laver drengene dokumentar om det

Lokal nyt

Direktør løfter sløret for zoo-fremtid

Guldborgsund

Kanyler, bilbatteri og byggeaffald lå gemt ved lokal strand

Gedser

Cola-tyv på spil: Kunne næsten ikke stjæle for mindre

Lolland

I over 20 år har Erik hjulpet fattige familier: - Det er ganske forfærdeligt og gør indtryk

Lolland

Nu har folket talt: Et af Danmarks bedste bagerier ligger på Lolland

Sygdom

Danmark er ramt af ny epidemi

Vejret

Dækket af sne: Sådan oplevede læserne snevejret

Nykøbing

Advarede efter voldsomt snefald: Vejene var spejlglatte

Lokal nyt

Trist topscorer: Her er der flest fattige børn

Politik

Minister afsætter 10 millioner kroner ekstra til julehjælp i år

Annonce
112

Kvinde stoppet med amfetamin og joints i bilen

Vejret

Sneen daler: Så mange har haft brug for vejhjælp

Politik

Regeringen vil hjælpe lokale ildsjæle med nem bankkonto

Erhverv

Business Lolland-Falster stifter investeringsselskab

Vejret

- Vi forventer, at det tager til

Nykøbing

Lækkersulten tyv: 40 minutter senere bankede de på hans dør

Nakskov

Kan det ikke sælges, ender det med den dyreste løsning

Guldborgsund

Brud på fjernvarmen: Forsyning beder borgerne om hjælp

Samfund

Efter trist rekordår: - Der er et enormt behov

Indland

Dyrenes Beskyttelse: Derfor skal du droppe foderbrættet

Indland

Medie: Tusindkronesedlen kan blive fortid i Danmark

Guldborgsund

Fire turistaftaler er i hus og han er i dialog med flere

Indland

Fem partier truer med at forlade forhandlinger om 2025-mål

Lolland

Enlig mor til fem: Håber inderligt at jeg får hjælp igen i år

Guldborgsund

Lones ulykkelige gåtur: Ben i gips, knæskal flækket og hælen knust

Politik

Sårede betjente og kvinder med samlejesmerter er på finansloven

Guldborgsund

Biografkæde vil lokke flere i biografen med ny ordning

Lolland

Hundeejer blev vred på politiet: "Schweinhunde!"

Annonce
Annonce
112

Ung mand fra Lolland sigtet: Kørte 70 gange med toget uden billet

Ugeavisen Guldborgsund

Køb julehjerter i træ og støt

112

Standset ved færgen: Ulovlige piller og forfalsket pas

Udland

Google begynder at slette inaktive konti på fredag

Guldborgsund

Fødende kvinder kan blive flyttet fra Nykøbing

112

345 taget i fartkontroller

Vejret

Brr... Frost hele dagen: Så koldt vil det føles

Guldborgsund

- Det er min: Tyv afsløret mens han talte med politiet

Samfund

Stort millionbeløb på vej: Har betydning for Lolland-Falster

Guldborgsund

- Det er et stort boost: Million til Madens Folkemøde

Guldborgsund

Tager drastisk beslutning efter strid med gigant: - Vred, harm og bitter

Lokal nyt

Giv din støtte: Lokal bager kan vinde stor pris

Udland

Våbenhvilen i Gaza er forlænget med to dage