Nu går den ikke længere: EU-landene skal sænke deres gæld

De senere år har EU-landene brugt enorme summer på at komme igennem coronaepidemien og klare de stigende energipriser som følge af krigen i Ukraine. Men nu går den ikke længere. Gælden skal bringes ned.

Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. EU-Kommissionen ønsker derfor at ændre reglerne for både at presse og hjælpe EU-landene til at få styr på de offentlige finanser.

- Sunde offentlige finanser gør det muligt for os at investere endnu mere i kampen mod klimaforandringer, i digitaliseringen og i forsøget på at gøre vores økonomier mere konkurrencedygtige, siger Ursula von der Leyen.

Udtalelserne kommer i forbindelse med fremlæggelsen af forslaget onsdag i Bruxelles.

Forslaget lægger konkret op til tættere overvågning og håndhævelse for at presse EU-landene med stor gæld til at får styr på finanserne.

Udgangspunktet er, at et EU-land ikke må have en gæld over 60 procent af bruttonationalproduktet. Samtidig må man ikke have offentlige underskud på over tre procent af bruttonationalproduktet.

Mens Danmark har en sund økonomi, så er det langt fra alle EU-lande, som lever op til EU-målene.

Ifølge ledende næstformand for EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, er den gennemsnitlige gæld i EU nu på hele 84 procent af bruttonationalproduktet.

- Det er 20 procent højere, end det var for 20 år siden. Samtidig har nogle EU-lande en gæld på over 100 procent af bruttonationalproduktet, siger Valdis Dombrovskis.

For de lande, som ikke lever op til målene, vil EU-Kommissionen lave en målsætning for, hvor hurtigt gælden og underskuddet skal bringes ned.

Udgangspunktet er, at EU-lande skal reducere deres underskud med 0,5 procent af bruttonationalproduktet årligt, hvis de har et underskud på over tre procent af bruttonationalproduktet.

Samtidig skal EU-landene indsende planer for en periode på "mindst" fire år. Planerne skal angive hvilke reformer og investeringer, det enkelte EU-land vil gennemføre for at nå de økonomiske mål.

Kravet for lande med stor gæld er, at gælden er lavere ved periodens afslutning. Forslaget fra EU-Kommissionen lægger dog op til fleksibilitet, som måske kan give udfordringer.

Eksempelvis skal der laves et skøn over væksten. Det kan åbne for uenighed, hvis et EU-land eksempelvis hævder, at deres reformer vil give en større vækst, end hvad der er realistisk. Samtidig vil EU-lande kunne få forlænget perioden for nedbringelsen af gælden, hvis det vurderes, at der gennemføres investeringer, som vil virke over tid.

Men balancen er nødvendig, mener Valdis Dombrovskis. Han peger på, at EU-landene skal have mulighed for at investere i eksempelvis klimaomstilling.

EU-Kommissionen lægger også op til at lempe sanktionerne for lande, der ikke lever op til deres planer. Til gengæld skal de håndhæves hurtigere og ud fra objektive kriterier, siger en højtstående EU-embedsmand.

- De tidligere regler indeholdt en økonomisk atombombe, som ingen ville bruge, fordi det kun ville gøre situationen værre for et gældsramt EU-land. Derfor er de aldrig taget i anvendelse.

- Men ved at lempe sanktionerne, så sænkes barren også for, hvornår de kan tages i brug, siger EU-embedsmanden.

Forslaget skal nu diskuteres med EU-landene og EU-Parlamentet. Ursula von der Leyen håber, at der indgås en aftale i år.

Derefter skal EU-landene udarbejde de første planer næste år. De vil gælde fra 2025 og mindst fire år frem.

/ritzau/