De 27 EU-lande har stadig lang vej til enighed om et udvidet budget.
Det siger flere stats- og regeringsledere forud for andendagen af et EU-topmøde i Bruxelles.
- Lad os sige, at der er ret divergerende synspunkter, når det gælder en revision af budgettet, siger Hollands premierminister, Mark Rutte.
Torsdag stod det klart, at der er bred opbakning til at afsætte 50 milliarder euro i langsigtet støtte til Ukraine.
Ifølge Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, bakker flere lande også op om at sætte penge af til at bekæmpe migration.
Men landene er langt fra enige, når det gælder andre prioriteter på et udvidet budget - samt ikke mindst finansieringen af dem.
Lande som Danmark, Sverige, Tyskland og Holland mener, at der skal findes penge ved at flytte om på posterne i det eksisterende budget.
- Det vi siger er, at der skal omprioriteres, omprioriteres, omprioriteres, siger Mark Rutte.
Han gør det dog klart, at Holland er klar til at finde nye penge til Ukraine. Det vil sige, at EU-landene skal sende flere penge til Bruxelles fra de nationale budgetter for at støtte Ukraine.
Forventningen er, at Ukraine vil få i alt 50 milliarder euro svarende til omkring 370 milliarder kroner over fire år.
Når det gælder andre prioriteter som eksempelvis migration, skal pengene ifølge de sparsommelige lande dog komme ved at lave omprioriteringer på det eksisterende budget.
- Og hvis der kan findes penge på omprioritering, så skal de gå til migration, siger Mark Rutte.
Han vurderer, at gruppen af lande, der deler den holdning, vokser.
Samtidig var Tysklands forbundskansler meget bestemt i torsdagens debat om budgettet, siger Sveriges statsminister Ulf Kristersson.
- Tyskland stod meget fast på, at pengene skal findes via omprioriteringer, siger Ulf Kristersson.
Den holdning deles dog ikke af alle EU-lande. Ifølge Ulf Kristersson skyldes forskellen, at nogle lande som Danmark, Sverige, Tyskland og Holland er nettobetalere til EU-budgettet, mens andre lande er netto-modtagere.
Derfor kan en gruppe af EU-ledere bede om et større EU-budget uden at blive upopulære i hjemlandet.
En mulighed kunne også være at dele diskussion op, så der i første omgang blot afsættes penge til Ukraine.
Det kommer dog ikke på tale, fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter torsdagens diskussioner.
Hun mener, at EU-lederne på topmødet har givet udtryk for, at revisionen af budgettet ikke skal deles op. Men det kan komme på tale at tage ting ud, sagde von der Leyen.
Hos Dansk Industri (DI) håber man, at EU-lederne vil finde plads til mere end Ukraine i det reviderede budget.
- Det handler ikke om, at der samlet set skal afsættes flere penge til EU-budgettet. Men at der prioriteres benhårdt i henhold til EU’s strategiske ambitioner, siger Rikke Wetendorff Nørgaard, europapolitisk chef i DI.
Hun ønsker investeringer i den grønne omstilling, digitalisering og forskning, for at gøre EU konkurrencedygtig. Særligt på de grønne teknologier er EU udfordret af Kina og USA, der bruger statsstøtte til at fremme egne virksomheder.
Det spanske EU-formandskab skal nu komme med et nyt forslag til revideret budget, som landene kan diskutere videre ud fra.
Forventningen er, at der først skal træffes en beslutning på et topmøde i december.
/ritzau/
-
EU-lande vil afsætte nye penge til Ukraine, så landet kan støttes økonomisk i de kommende fire år. Hollands premierminister, Mark Rutte, understreger dog, at andre prioriteter som migration skal finansieres gennem omprioriteringer på det eksisterende budget. Den holdning deler blandt andre Danmark, Sverige og Tyskland. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
