EU-lande kan ikke enes: Statsminister tilfreds med signalet

Stemningen var "intens" på og efter et topmøde torsdag mellem EU's stats- og regeringschefer, som ikke kunne enes om, hvordan de skal imødegå den økonomiske nedtur, der venter Europa som følge af coronavirus.

Manglen på støtte til initiativer, der blev lagt frem af lande som Italien, Spanien og Portugal, fik disse til at stille spørgsmål ved, om "det europæiske projekt" kan holde til den krise, der venter.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har en mere positiv læsning af de knap seks timer, som mødet foran videokamera og skærm varede.

- Jeg er tilfreds med, at vi sender et klart signal om, at vi i Europa står sammen, og at vi er parate til at gøre, hvad der skal til, så sundhedskrisen ikke udvikler sig til en længerevarende økonomisk krise, siger hun i en skriftlig kommentar.

Danmark stod også på sidelinjen af den mest intense diskussion på mødet. Den foregik mellem de 19 lande i eurozonen.

De 19 lande er, som det ofte er tilfældet, splittet mellem nord og syd.

Italien, Spanien og andre lande i syd har ønsket coronaobligationer. Med dem vil landene sammen udstede statsobligationer. Og de vil sammen hæfte for gælden.

Det er især Tyskland og Holland imod. Det gentog den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Hollands premierminister, Mark Rutte, efter mødet.

- Vi er i Danmark dybt afhængige af den sundhedsmæssige og økonomiske udvikling i andre lande. Det gælder selvfølgelig især udviklingen i Europa. Her må vi sammen holde hånden under vores virksomheder og sikre lønmodtagernes indkomst og job, siger Frederiksen.

Efter mødet var både Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, og Portugals premierminister, António Costa, skuffede.

- Hvis ikke vi finder et fælles, stærkt og effektivt svar på denne økonomiske krise, vil ikke blot slaget blive hårdere, men effekterne af det vil vare længere, og vi risikerer hele det europæiske projekt, sagde Sánchez.

Costa kunne ikke styre sin irritation over Hollands finansminister, Wopke Hoekstra, som tidligere på ugen sagde, at landene i syd er for dårlige til at styre deres økonomier og sikre sig mod kriser.

- Denne tilbagevendende smålighed truer EU's fremtid, sagde Costa på et pressemøde efter torsdagens topmøde.

Stats- og regeringscheferne udsendte efter mødet en fælles erklæring.

Det, at de faktisk udsendte en fælles erklæring, endte som en slags succes, da der længe var tvivl, om de ville kunne enes om en sådan.

I erklæringen blev krisetiltag, der allerede var truffet, ridset op igen, og så sendte stats- og regeringscheferne den svære opgave med at nå til enighed om effektive værktøjer mod krisen tilbage til finansministrene.

De skal fremlægge en plan i løbet af to uger, lød konklusionen.

Landene blev desuden enige om at bede EU-Kommissionen sammen med EU-præsidenten og de øvrige EU-institutioner om at udarbejde en exitstrategi.

De skal fremlægge en køreplan for, hvordan man kan åbne det lukkede Europa op igen - og komme ud af krisen.