Annonce
Udland

EU-Parlamentet aflyser afstemning om åbenhed om lobbyister

EU-Parlamentets udvalg for konstitutionelle anliggender har aflyst en afstemning om et lobbyistregister. Det sker på baggrund af råd fra intern juridisk tjeneste. Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix

EU's institutioner har lovet fælles regler for større åbenhed, men i EU-Parlamentet er processen gået i stå.

Europa-Parlamentet bryster sig af at være førende på åbenhed, og medlemmerne har lovet at åbne porten til offentligheden yderligere, mens den store EU-forsamling forbereder sig på valg til foråret.

Men det går uhyre sløvt med et initiativ, der skal sikre indblik i parlamentarikernes møder med lobbyister.

Onsdag havde det ansvarlige udvalg - udvalget for konstitutionelle anliggender (AFCO) - planlagt en afstemning om et lobbyistregister.

Den afstemning er blevet fjernet fra dagsordenen, bekræfter udvalgets pressetjeneste over for Ritzau.

Det skyldes, at parlamentets juridiske tjeneste i en rapport, der var klar i sidste øjeblik, udtrykker betænkeligheder ved "visse aspekter" af forslaget.

Afstemningen er indtil videre udskudt til 6. december.

Tanken med forslaget var, at parlamentarikere kun skulle kunne mødes med registrerede lobbyister, og at offentligheden skulle kunne følge med i, hvem de mødte.

Forslaget blev svækket betydeligt til at gælde en mindre gruppe politikere med særligt ansvar som ordførere.

Morten Messerschmidt (DF), som er næstformand i AFCO, støtter principielt idéen om mere åbenhed om møder med lobbyister. Men han tror ikke på effekten.

- Vi støtter det. Men jeg gør det i forvisning om, at det ikke vil skabe en paradisisk situation bagefter. Vil man gerne skjule, hvem man mødes med, så er der ikke noget problem at gøre det, siger Messerschmidt.

Han henviser til, at registreringen og åbenheden begrænser sig til EU-Parlamentet. Derfor kan det blive en falsk tryghed.

- Det vigtige er, at man ikke er i lommen på nogen. Registret skal prøve at forhindre, at nogen kan være i lommen på nogen, og hvis det er sagen, så er jeg bange for, at dette obligatoriske register ikke vil løse noget.

EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og EU-landene har for længe siden givet hinanden håndslag på, at de vil lave fælles regler for åbenhed om lobbyisme.

Kommissionen har fået et obligatorisk register, mens parlamentets seneste forslag går på et frivilligt. Frivillighed er utilstrækkeligt, mener kommissionen.

Kommissionen har sagt, at parlamentet skal gøre fremskridt på interne regler, før man kan gå videre med forhandlingerne.

  • Farten går af EU-konvojen
    EU-Parlamentets udvalg for konstitutionelle anliggender har aflyst en afstemning om et lobbyistregister. Det sker på baggrund af råd fra intern juridisk tjeneste. Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster