Tyrkere til EU uden visum, mere grænsekontrol i Schengen og nye flygtningekvoter. Det er dagens menu i EU.
EU-Kommissionen spiller onsdag ud med en byge af nye kontroversielle forslag i den fortsatte kamp for at håndtere den største flygtninge- og migrationskrise siden Anden Verdenskrig.
Det handler om adgang til EU uden visum for 80 millioner tyrkere, om yderligere forlængelse af den interne grænsekontrol i Schengen-området og om en reform af EU's asylsamarbejde med nye omstridte flygtningekvoter.
På sit møde onsdag ventes EU-Kommissionen således at give et foreløbigt grønt lys for, at tyrkere får lov at rejse til EU-landene uden visum fra udgangen af juni, hvis Tyrkiet inden da opfylder alle kriterierne.
Det er et brændende ønske ikke mindst for præsident Recep Tayyip Erdogan at sikre visumfrihed til EU for tyrkere, og han har truet med at trække sig ud af flygtninge- og migrationsaftalen med EU, hvis varen ikke bliver leveret.
EU's aftale med Tyrkiet har bragt menneskestrømmen markant ned og givet de hårdt pressede EU-lande noget luft midt i krisen, der sidste år bragte over 1,2 millioner flygtninge og migranter til EU.
Tyrkiet kæmper for at leve op til alle 72 krav, som EU vil have opfyldt for at give visumfrihed, og de menes stadig at mangle at opfylde otte af dem.
Men både Tyskland og Frankrig vil have indført en nødbremse, der kan udløses, hvis visumfriheden pludselig betyder, at et stort antal tyrkere opholder sig ulovligt eller søger asyl i EU.
Samtidig ventes EU-Kommissionen onsdag også at give Schengen-landene lov til at forlænge den interne grænsekontrol ud over det nuværende loft på først to og derefter seks måneder, som Tyskland rammer i næste uge, hvis ikke der sker noget.
Danmark har sammen med Sverige, Tyskland, Østrig og Frankrig skrevet til EU-Kommissionen og opfordret den til for første gang nogensinde at bruge en regel, der giver mulighed for yderligere forlængelser.
EU-Kommissionen ventes da også at fastslå, at der trods fremskridt stadig er "alvorlige mangler" i Grækenlands ydre grænsekontrol, og det er kodeordet for at tillade intern grænsekontrol i Schengen-området i yderligere et halvt år og i givet fald op til to år.
Desuden vil EU-Kommissionen spille ud med forslag om nye tvungne flygtningekvoter som led i en reform af EU's asylsamarbejde, der er brudt sammen under flygtningepresset.
Mange lande, herunder Danmark, er lodret imod alle forslag om tvungne flygtningekvoter.
EU-Kommissionen ventes dog som et nyt element at give mulighed for, at medlemslande, der ikke vil være med i EU's flygtningekvoter, kan blive fri mod betaling.
Det britiske dagblad Financial Times skriver, at prisen for at slippe kan ende på 250.000 euro (knap 1,9 millioner kroner) per flygtning.
Danmark er gennem en parallelaftale med i samarbejdet om Dublin-forordningen, der fastslår, at første asylland har ansvaret for en asylansøgning.
Hvis EU vedtager ændringer af reglerne, skal Danmark sige ja til reformerne for at blive ved med at være med eller vælge at stå helt uden for samarbejdet.