Annonce
Udland

EU stiller betingelser for at give tyrkerne visumfri adgang

EU-Parlamentet nægter at diskutere visumfri adgang til EU for tyrkere, før landets terrorlov laves om.

Europaparlamentet har påtaget sig rollen som den største sten på vejen mod fri indrejse i EU for tyrkiske statsborgere.

EU's krav om, at Tyrkiet skal præcisere sin terrorlov - så den ikke kan bruges mod journalister, akademikere og andre politiske modstandere - er et stort stridspunkt. Tyrkiet nægter, men Europaparlamentet insisterer.

EU-Kommissionens presser på for at gennemføre visumfrihed i juni, da det var en af de ting, Tyrkiet blev lovet mod at stoppe flygtningestrømmen til Grækenland efter topmødet i marts, men parlamentet stritter imod.

Alle lande skal nemlig leve op til 72 faste krav for at få visumfrihed i EU, og det gør Tyrkiet ikke endnu.

- Forudsætningerne er ikke opfyldt endnu, da de 72 krav ikke er indfriet. Derfor stoppede jeg processen, siger parlamentets formand, Martin Schulz, onsdag efter et møde med Tyrkiets EU-minister, Volkan Bozkir.

Parlamentet vil først tage kommissionens forslag op på udvalgsniveau - som kommer før en eventuel afstemning om vedtagelse - når alle 72 krav er opfyldt.

Formanden får opbakning fra stort set alle hjørner af parlamentet. Mange synes, at visumfrihed for tyrkere er en god idé, men vil først debattere det, når de 72 er opfyldt.

Tyrkiet halter i øjeblikket på syv krav, og især fem af dem bekymrer parlamentet. Ikke mindst ændringen af terrorloven og bedre databeskyttelse.

- Vi vil gerne diskutere det, når Tyrkiet lever op til alle krav. Men først på det tidspunkt vil vi tage emnet op, siger Helga Stevens fra den konservative ECR-gruppe.

- Det er ikke småting! Vi kan alle se, hvad der sker i Tyrkiet. Alle, der ser fjernsyn eller læser en avis, ved, at det ikke bare er detaljer, siger Sophie in 't Veld fra de liberale.

Terrorloven er især oppe at vende, fordi den ifølge EU bruges til at slå hårdt ned på kritikere af præsident Recep Tayyip Erdogan. Tyrkiet gentager dog taktfast, at der ikke skal skrives om i landets love på det punkt.

En rådgiver for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, skrev desuden truende tirsdag på Twitter, at "hvis den forkerte beslutning træffes (af Europaparlamentet, red.), sender vi flygtningene".

EU-Kommissionen har lagt op til, at visumfrihed skulle være forhandlet på plads i slutningen af juni. Men tirsdag sagde Recep Tayyip Erdogan, at Tyrkiet er blevet lovet adgangen fra oktober.

Annonce
Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
112

135 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Jubler over Michelin-stjerne: Håber på flere studerende

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

112

Drama i Maribo: Råbende blotter fik knytnæveslag

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Guldborgsund

Kaos på skinnerne: Nu er der vigtigt nyt

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

112

Nu afhøres vidner i Emilie Meng-sag

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid

Lokal nyt

Voldsom morgen over Lolland og Falster: Det har været meget kraftigt

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Annonce
Annonce
Lolland

Sort af kvinder: Mere end 1000 var rundt i Nakskovs gader

Indland

Banker finder fejl i 20.000 gældssager

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Lolland

Restaurant oplever markant prisstigning: - De koster det dobbelte i år

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM