EU-Kommissionen fremlagde i slutningen af april et forslag om nye regler for EU-landenes underskud og gæld.
Her er hovedpunkterne i forslaget:
* Udgangspunktet er, at et EU-land ikke må have en gæld på over 60 procent af bruttonationalproduktet. EU-lande må heller ikke have et underskud på mere end tre procent af bruttonationalproduktet.
* Hvis et land overtræder en eller begge målsætninger, vil EU-Kommissionen lave en fremskrivning, som viser, hvor hurtigt landet skal bringe underskuddet eller gælden ned.
* Fremskrivningen fra EU-Kommissionen skal fungere som en rettesnor for det enkelte EU-land med stor gæld eller underskud. Konkret vil det lægge en ramme for, hvad der eksempelvis kan aftales politisk af nye udgifter.
* For at sikre, at EU-landene foretager fornuftige reformer og investeringer skal landene sende planer til Bruxelles. De skal gælde for en periode på "mindst" fire år. Planerne skal vurderes af EU-Kommissionen og godkendes af EU-landene i fællesskab.
* Planerne skal angive hvilke reformer og investeringer, det enkelte EU-land vil gennemføre. For lande med stor gæld skal planen føre til en lavere gæld ved udløbet af perioden.
* For lande med et underskud på mere end tre procent af bruttonationalproduktet lægger EU-Kommissionen op til en særlig regel. Her skal EU-landet reducere sit underskud med 0,5 procent af bruttonationalproduktet årligt, til landet er under tre procent.
* Hvis lande med stor gæld eller underskud fraviger den aftalte plan, fører det automatisk til, at EU-Kommissionen indleder en procedure om uforholdsmæssigt store underskud.
* Det kan i yderste konsekvens føre til sanktioner. Har et land eksempelvis fået en forlænget periode for at kunne tilbagebetale gælden, vil perioden kunne blive forkortet.
* Der kan også blive tale om økonomiske sanktioner. EU-Kommissionen lægger dog i forslaget op til at sænke størrelsen på de økonomiske sanktionerne for ikke at lægge for meget pres på et gældsramt land. Til gengæld vil reglerne ifølge forslaget blive håndhævet mere konsekvent for at holde landene på sporet.
* Forslaget indeholder dog også nogle undtagelser. Eksempelvis kan lande blive fritaget i tilfælde af en "alvorlig økonomisk nedgang" i EU. Eller som følge af helt særlige omstændigheder, som medlemslandet ikke har kontrol over. Det kunne eksempelvis være en coronaepidemi.
* Forslaget åbner samtidig for nogle skøn, som måske kan give problemer, når planerne skal vurderes. Eksempelvis vil vurderingen skulle basere sig på skøn over væksten i det enkelte EU-land. Vækstskøn er i forvejen usikre. Og nogle EU-lande vil måske hævde, at deres reformer og investeringer over tid vil give større vækst, end hvad der er realistisk.
* Forslaget skal nu diskuteres med EU-landene og EU-Parlamentet, før det kan træde i kraft. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, håber, at der kan indgås en aftale allerede i år.
* Hvis forslaget vedtages i 2023, vil EU-landene skulle udarbejde de første planer næste år. De vil så gælde fra 2025 og mindst fire år frem.
Kilder: Forslag fra EU-Kommissionen fremlagt 26. april.
/ritzau/