EU-Parlamentet har tirsdag vedtaget en række love på klimaområdet.
De skal sikre, at EU når sin 2030-målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 55 procent sammenlignet med niveauet i 1990.
Læs mere om de enkelte love her:
* Reform af kvotehandelssystemet.
EU's system for handel med CO2-kvoter, Emissions Trading System (ETS), har fået en overhaling.
Senest i 2030 skal de sektorer, der er omfattet af ETS, have reduceret udslippet med 62 procent i forhold til 2005.
De gratis kvoter, som nogle virksomheder hidtil har fået, skal udfases. Det vil ske fra 2026 til 2034.
For første gang bliver søtransport inkluderet i kvotesystemet.
Der etableres et separat kvotehandelssystem - kaldet ETS II - for brændstof til vejtransport og bygninger. Det indføres i 2027. Loven indeholder en undtagelse, som betyder, at etableringen kan skubbes til 2028, hvis energipriserne er meget høje.
* Klimatold.
Der indføres en CO2-told for import af varer som stål og cement. Den skal gøre det mindre attraktivt at flytte produktion ud af EU til lande, hvor der er færre klimarestriktioner.
Tolden omfatter jern, stål, cement, aluminium, gødning, elektricitet og brint.
Konkret skal importører betale den prisforskel, der er mellem CO2-prisen i produktionslandet og prisen i EU's kvotesystem.
Klimatolden omtales officielt som en CO2-grænsetilpasningsmekanisme.
Klimatolden indfases fra 2026 til 2034. Det skal ske i samme tempo, som de gratis kvoter udfases af ETS.
* Social klimafond.
Den grønne omstilling skal ikke ramme socialt skævt. Derfor indføres der i 2026 en fond, som er målrettet sårbare husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere. De kan indtil 2032 få hjælp med omstilling til grøn transport og opvarmning.
Fonden skal finansieres af salg af ETS II-kvoter på op til 65 milliarder euro - eller 484 milliarder danske kroner.
Dertil kommer nationale ressourcer. Det samlede beløb, der anslås at være til rådighed, er op til 86,7 milliarder euro. Det svarer til knap 646 milliarder kroner.
Kilde: EU-Parlamentet og Ritzau.
/ritzau/