Annonce
Udland

FBI går ind i sag om politiskud mod ungt sort par i USA

Demonstranter i Waukegan protesterer mod, at politiet i denne uge skød og dræbte 19-årige Marcellis Stinnette og sårede hans 20-årige kæreste, selv om de begge var ubevæbnet. Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix

En 19-årig mand ved navn Marcellis Stinnette blev tirsdag skudt og dræbt af politiet i delstaten Illinois.

USA's forbundspoliti, FBI, skal hjælpe til med en efterforskning i delstaten Illinois, hvor politi tidligere denne uge skød og dræbte en ubevæbnet sort mand og sårede mandens kæreste.

Det oplyser en embedsmand i delstaten fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skyderiet fandt sted 20. oktober i byen Waukegan.

Her skød en mandlig betjent ind i 19-årige Marcellis Stinnettes bil, fordi bilen ifølge politiet i Waukegan begyndte at bakke, da betjenten nærmede sig den, hvilket fik betjenten til at frygte for sin sikkerhed.

Politiet oplyser ifølge CBS News, at Stinnette efterfølgende blev bragt til hospitalet, hvor han døde af sine skader.

Et familiemedlem til Marcellis Stinnette oplyser ifølge Reuters, at han pådrog sig skudsår i maven og i håndleddene.

- Han var en ubevæbnet passager i bilen. Han var ingen trussel, så hvorfor er han ikke hos os længere?, siger familiemedlem Satrese Stallworth til Reuters.

Ifølge CBS blev Stinnettes 20-årige kæreste Tafarra Williams indlagt på hospitalet i kritisk tilstand, men hun forventes at komme sig.

Skyderiet har siden udløst demonstrationer. Torsdag marcherede over 100 mennesker gennem byen. Ifølge lokalarrangør Clyde McLemore forventes yderligere 200 til 300 mennesker at demonstrere lørdag.

Waukegan ligger cirka en times kørsel nord for storbyen Chicago.

Statsadvokat i amtet Lake County Michael Nerheim siger, at han har bedt USA's justitsministerium, der har ansvaret for FBI, om at gå ind i sagen.

- Jeg er blevet informeret om, at de er gået med til det. Jeg har tillid til det arbejde, som politiet i Illinois udfører, og jeg byder hjælp fra FBI velkommen, siger han ifølge Reuters.

Demonstranter i Waukegan har siden skyderiet presset på for, at FBI skal gå ind i efterforskningen, så den bliver mere objektiv.

Indtil nu har politiet i Illinois stået for efterforskningen alene.

USA er i år blevet ramt af en lang række af protester mod raceulighed og politivold mod sorte, efter at en sort mand ved navn George Floyd i maj mistede livet under en anholdelse.

  • Protest March Held In Waukegan, Illinois After Police Shooting Kills Teen During Traffic Stop Tuesday Night
    Demonstranter i Waukegan protesterer mod, at politiet i denne uge skød og dræbte 19-årige Marcellis Stinnette og sårede hans 20-årige kæreste, selv om de begge var ubevæbnet. Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster