Annonce
Udland

Flere lande kræver afklaring i EU om betaling til musikere

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tirsdag været til ministermøde i Bruxelles. Her har han blandt andet opfordret EU-Kommissionen til at foreslå nye regler for betaling til musikere. Foto: Alexandros Michailidis/Den Europæiske Union/Free
Østrig og Finland tilslutter sig et dansk ønske om nye EU-regler for betaling til musikere.

Det skaber usikkerhed for både radiostationer og musikere, at der fortsat mangler afklaring om EU-regler for vederlag til musikere.

Det mener Danmark, Belgien, Frankrig og Holland, der kræver handling fra EU-Kommissionen.

Tirsdag på et ministermøde i Bruxelles har yderligere to lande sluttet sig til koret. Det fortæller kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På rådsmødet i dag voksede antallet af lande, der deler vores bekymring. Både Østrig og Finland tilslutter sig uforbeholdent ønsket om, at kommissionen tager initiativ til at sikre gensidighedsprincippet, siger ministeren.

Princippet går kort fortalt ud på, at danske radiostationer ikke betaler vederlag til for eksempel amerikanske musikere for at spille deres musik i radioen, fordi danske musikere ikke får betaling den anden vej.

Men modellen, som flere andre EU-lande også bruger, er i strid med EU-retten. Det blev slået fast i en dom fra 2020.

- Dommen tvinger medlemslandene til at sikre, at der bliver betalt til kunstnere uden for EU. Men den sikrer ikke, at vi får betaling den anden vej, siger Jakob Engel-Schmidt.

Det er uretfærdigt, mener landene. De har derfor fastholdt princippet og ventet på, at EU-Kommissionen ville foreslå nye regler, der kunne bruges i stedet.

Det er endnu ikke sket, og nu er tålmodigheden altså sluppet op.

Mandag mødtes Jakob Engel-Schmidt med EU-kommissær for det indre marked Thierry Breton.

- Han er forstående over for den store udfordring, der er, siger kulturministeren, som kalder situationen ømtålelig.

Både den hollandske kulturminister og Jakob Engel-Schmidt fremhævede på tirsdagens møde, at sagen haster.

SPØRGSMÅL: Dommen er fra 2020. Hvorfor har man fra dansk side ikke gjort noget før nu?

- Jeg kan kun svare på, hvad jeg selv har gjort som kulturminister. Jeg reagerede, så snart jeg blev opmærksom på den her sag. Det er mig meget magtpåliggende, at situationen bliver ændret.

Kulturministeren tilføjer, at også Tyskland har vist sig åbne over for at ændre lovgivningen. Landet er dog ikke gået så langt som at tilslutte sig den danske position, og mange lande ser fortsat anderledes på sagen.

- Men jeg noterer mig, at der trods alt er fremdrift. Det skaber grobund for optimisme, siger Jakob Engel-Schmidt.

/ritzau/

  • Alexandros Michailidis
    Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tirsdag været til ministermøde i Bruxelles. Her har han blandt andet opfordret EU-Kommissionen til at foreslå nye regler for betaling til musikere. Foto: Alexandros Michailidis/Den Europæiske Union/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster