Annonce
Udland

Guvernør melder to civile dræbt i nye angreb i Rusland

Fortsatte angreb i Belgorod-regionen har fået tusindvis af indbyggere til at flygte væk fra grænseområdet.

To civile er fredag blevet dræbt i angreb mod Belgorod-regionen i Rusland.

Granatsplinter ramte et par biler, der befandt sig på det sted, der blev ramt.

- To kvinder, der kørte i en af dem, døde på stedet af deres kvæstelser, siger guvernør Vjatsjeslav Gladkov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To mænd er indlagt på et hospital med alvorlige kvæstelser, tilføjer han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Gladkov beskylder den ukrainske hær for at stå bag.

Tidligere har to russiske grupper, der kalder sig henholdsvis Legionen Frihed for Rusland og Ruslands Frivillige Korps, påtaget sig skylden for den type angreb.

Grupperne består angiveligt af russiske nationalister, der kæmper på ukrainsk side.

Senere fredag tilføjede guvernøren, at i alt 21 mennesker var blevet såret i fire forskellige dele af Belgorod-regionen.

De fortsatte angreb har fået tusindvis af indbyggere til at flygte fra de mindre byer, der ligger tæt ved grænsen til Ukraine.

Beboere fra byen Sjebekino, som har været hårdest ramt, har søgt tilflugt i regionens største by, der også hedder Belgorod. Her er en sportsarena blevet omdannet til midlertidig beboelse for de mange fordrevne.

I alt er 2500 mennesker blevet indkvarteret i sportsarenaen og lignende steder, siger guvernør Gladkov.

- Vi har aldrig før haft sådan en situation, siger han.

Byens borgmester, Valentin Demidov, fortæller, at i alt 5000 mennesker har været igennem et af centrene for fordrevne. Mange er taget videre for at bo hos familie eller venner.

Samtidig er Ukraines hovedstad, Kyiv, for sjette nat i træk kommet under angreb fra russisk side.

Myndigheder i Kyiv oplyser, at samtlige de 15 missiler og 21 droner, der blev sendt mod byen, blev skudt ned.

To mennesker blev såret af de vragstykker, der faldt ned over dele af byen i de tidlige morgentimer.

De mange angreb mod Kyiv, der ligger langt fra frontlinjerne i det østlige og sydlige Ukraine, har rejst spørgsmål om, hvad Ruslands plan er.

Nogle eksperter mener, at Rusland forsøger at stille forhindringer i vejen for Ukraines planlagte modoffensiv og få de ukrainske styrker til at bruge meget af deres luftforsvarsskyts.

/ritzau/

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde