Annonce
Udland

Irak lover at passe på diplomater efter storm på ambassade

Sveriges ambassade blev angrebet natten til torsdag. I den forbindelse blev der sat ild til bygningen. Foto: Ahmad Al-Rubaye/Ritzau Scanpix
Efter at Sveriges ambassade blev angrebet, forsikrer Iraks regering om, at noget lignende ikke vil ske igen.

Udenlandske diplomater skal ikke frygte for deres sikkerhed i Irak trods angrebet på Sveriges ambassade i landet natten til torsdag.

Det skriver det irakiske udenrigsministerium i en udtalelse.

- Den irakiske regering forpligter sig fuldstændigt til Wienerkonventionen, som regulerer forholdet mellem lande og garanterer sikkerhed og beskyttelse til diplomatiske missioner, skriver ministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved stormen på den svenske ambassade i Iraks hovedstad, Bagdad, kravlede demonstranterne over en høj mur og satte ild til ambassadebygningen.

Baggrunden var tilsyneladende, at de svenske myndigheder havde givet tilladelse til en demonstration, der skulle finde sted torsdag i Stockholm, og som indebar afbrænding af et eksemplar af Koranen.

Også tidligere er muslimernes hellige bog blevet brændt af forskellige steder i den svenske hovedstad. Ved torsdagens aktion endte den dog ikke med at blive brændt. Til gengæld blev der sparket til bogen.

- Det, der skete med Kongeriget Sveriges ambassade i Bagdad, må ikke gentages, og enhver lignende handling vil blive genstand for retlig ansvarlighed, skriver det irakiske udenrigsministerium.

Efter stormen på ambassaden valgte Irak at udvise Sveriges ambassadør.

Natten til lørdag har det irakiske udenrigsministerium desuden sendt to pressemeddelelser ud. Den ene fordømmer koranafbrændinger i Sverige. Den anden handler om en koranafbrænding i Danmark.

Ministeriet fordømmer aktioner mod Koranen i begge lande.

Over for Ritzau oplyser Københavns Politi, at der fredag blev brændt "en bog" af foran Iraks ambassade i København. Men om det lige præcist var Koranen, kan politiet ikke bekræfte.

Gruppen Danske Patrioter lavede fredag eftermiddag en livesending på Facebook fra en aktion i det område i det centrale København, hvor Iraks ambassade ligger.

Her blev en bog brændt af i en foliebakke. Desuden forsøgte en demonstrant at sætte ild til det irakiske flag. Det lykkedes dog ikke, hvorefter personen smed flaget på jorden og stillede sig på det.

/ritzau/Reuters

  • TOPSHOT-IRAQ-SWEDEN-PROTEST-RELIGION-ISLAM-KORAN
    Sveriges ambassade blev angrebet natten til torsdag. I den forbindelse blev der sat ild til bygningen. Foto: Ahmad Al-Rubaye/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik