Annonce
Udland

Irakiske demonstranter trænger ind på svensk ambassade

Irakiske sikkerhedsstyrker holder vagt ved Sveriges ambassade i den irakiske hovedstad, Bagdad, hvor snesevis af demonstranter torsdag kortvarigt trænge ind i bygningen i protest mod afbrændingen af en koran under en demonstration i Stockholm. Foto: Ahmad Al-Rubaye/Ritzau Scanpix
Vrede irakere protesterer mod afbrænding af koran. Både Iran og Irak indkalder svenske udsendinge til samtale.

En gruppe irakiske demonstranter trængte kortvarigt ind i Sveriges ambassade i Iraks hovedstad, Bagdad, torsdag.

Det meddeler en fotograf fra nyhedsbureauet AFP.

Snesevis af demonstranter gik ind i bygningen og var der i omkring 15 minutter, inden de på fredelig vis forlod stedet igen, da sikkerhedsstyrker ankom til stedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Personalet på ambassaden er i sikkerhed, oplyser det svenske udenrigsministerium til nyhedsbureauet TT.

Demonstranterne er vrede over, at en mand har brændt en koran i den svenske hovedstad, Stockholm, onsdag.

Den vrede kommer ikke kun til udtryk i form af demonstrationer.

Iraks udenrigsministerium meddeler torsdag aften, at den svenske ambassadør i landet er indkaldt til samtale.

Iran har ligeledes indkaldt den svenske chargé d’affaires i Teheran til en samtale. Det skriver Reuters.

Angiveligt er det tilhængere af den indflydelsesrige irakiske prædikant Moqtada al-Sadr, der stod bag protesten i Bagdad torsdag.

Ifølge det kurdiske medieselskab Rudaw har al-Sadr skrevet på Twitter, at den svenske ambassadør bør udvises.

- Udvis den svenske ambassadør, som repræsenterer et land, der er fjendtligt indstillet over for islam og støtter umoral, og bryd forbindelserne til det, skriver al-Sadr ifølge Rudaw.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT var det privatpersonen Salwan Momika, som stod bag episoden i Stockholm. Han har irakisk baggrund og ville med afbrændingen rette en kritik mod islam.

Koranafbrændingen har også vakt vrede andre steder i verden.

Onsdag meddelte Marokko, at kongeriget af den årsag har hjemkaldt sin ambassadør i Sverige.

I Tyrkiet fordømmer præsident Recep Tayyip Erdogan den svenske regering for at have tilladt den demonstration, hvor en mand satte ild til sider fra koranen.

- Vi vil før eller siden lære de arrogante vesterlændinge, at det ikke er tankefrihed at fornærme muslimer, siger Erdogan på tyrkisk tv.

- Vi vil vise vores reaktion så kraftigt som muligt, indtil vi opnår en beslutsom sejr over terrororganisationer og islamofobi.

Erdogans udtalelser kommer kun to uger inden et Nato-topmøde, hvor Sveriges anmodning om medlemskab af forsvarsalliancen skal drøftes.

Indtil videre har Tyrkiet sammen med Ungarn afvist at godkende den svenske anmodning.

Også i Iran, Saudi-Arabien, Egypten og Syrien er onsdagens koranafbrænding blevet kritiseret eller fordømt, skriver TT.

Selv fra USA lyder der kritik.

En talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, Matthew Miller, siger, at USA er "dybt bekymret over handlingen", som han mener, kan opleves som en trussel mod religiøse mindretal i Sverige.

Samtidig påpeger han, at ytringsfriheden vejer tungt.

Onsdag lød det fra en af hans kolleger i ministeriet, at "det at afbrænde religiøse tekster er respektløst og sårende".

- Hvad der er lovligt, er ikke nødvendigvis passende, sagde vikarierende talsperson Vedant Patel.

/ritzau/

  • IRAQ-SWEDEN-RELIGION-KORAN
    Irakiske sikkerhedsstyrker holder vagt ved Sveriges ambassade i den irakiske hovedstad, Bagdad, hvor snesevis af demonstranter torsdag kortvarigt trænge ind i bygningen i protest mod afbrændingen af en koran under en demonstration i Stockholm. Foto: Ahmad Al-Rubaye/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt