Det amerikanske arbejdsmarked viser absolut intet tegn på at bremse op. I januar kom 517.000 flere i arbejde, når man ser bort fra landbruget, der er sæsonbetonet.
Det oplyser kontoret for beskæftigelsesstatistik i USA.
Dermed tog arbejdsmarkedet tilsyneladende fusen på økonomerne, der havde forventet en mere afdæmpet jobstigning med omkring 190.000 flere i job.
Den større jobskabelse er også nok til at få økonomer herhjemme til at tabe kæben:
- Det er en ekstremt stærk jobvækst, der slår markedsforventningerne på 190.000 ganske eftertrykkeligt, skriver Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en analyse af tallene.
- Jeg er nærmest rystet over, hvor høj jobvæksten er i USA i øjeblikket. Stigende rente og en historisk høj inflation er foreløbig prellet fuldstændig af på arbejdsmarkedet i USA.
De mange flere i job i USA betyder ifølge Dansk Industris cheføkonom, Allan Sørensen, at ledigheden bankes ned til det laveste niveau i mange årtier.
- Ledigheden falder til 3,4 procent. Og vi skal helt tilbage til 1953 for at finde en ledighed i USA, der var lavere, end den er nu, siger han.
Der bliver for øjeblikket holdt et ekstra skarpt øje med, hvordan det går i USA, der er Danmarks største eksportmarked.
Her har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, forsøgt at tæmme nogle uvant store prisstigninger ved at hæve renten. Dermed håber banken på at tage lidt af efterspørgslen ud af samfundet.
Frygten er, at hvis en centralbank træder for hårdt på bremsen, kan det sende økonomien over i den modsatte grøft uden aktivitet nok. Det er der dog ikke tegn på, når der er kommet over en halv million flere i arbejde i januar.
Læser man ned i rapporten, er det ikke kun den nuværende udvikling, der synes at være meget anderledes end forventet.
I en justering af tallene fra 2022 estimerer statistikkontoret nu, at der er kommet hundredtusinder flere i arbejde i 2022 end hidtil antaget.
/ritzau/