Annonce
Udland

Joe Biden afviser at sende F-16-fly til Ukraine

Præsident Joe Biden siger mandag, at USA ikke vil sende kampfly til Ukraine. Her ses han tidligere på dagen i Baltimore i delstaten Maryland. Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Mens USA er afvisende overfor idéen om at sende F-16-fly til Ukraine, siger Frankrig, at intet er udelukket.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, gør det klart, at USA ikke vil sende F-16-kampfly til Ukraine.

- Nej, svarer han, da han af journalister i Det Hvide Hus mandag bliver spurgt, om han går ind for at sende kampfly til Ukraine.

Biden siger samtidig, at han har planer om at besøge Polen, men at en dato endnu ikke er fastlagt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Udmeldingen kommer, efter at der i weekenden var medierapporter om, at Ukraine angiveligt ønsker at få blandt andet F-16-fly fra allierede.

Lørdag afviste det ukrainske luftvåben en rapport fra den spanske avis El País, om at Ukraine tilsyneladende ønsker to eskadriller på hver 12 fly, helst af typen Boeing F-16.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en erklæring udtalte talsmand for det ukrainske luftvåben Yuri Ihnat, at hans kommentarer på et pressemøde dagen forinden var blevet fejlfortolket.

- Ukraine er kun på et stadie, hvor det forhandler om fly. Modeller og antal er i øjeblikket ved at blive besluttet, sagde han til det ukrainske medie Babel ifølge Reuters.

På pressemødet sagde Ihnat, at F-16-fly kan vise sig at være den bedste mulighed for et jagerfly til at erstatte Ukraines nuværende flåde af aldrende krigsfly fra sovjettiden.

Tidligere mandag sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, at han ikke vil udelukke at levere kampfly til Ukraine.

Han advarede dog i samme ombæring imod en eskalering af konflikten.

- I princippet er intet udelukket, sagde han ifølge AFP efter samtaler med den hollandske premierminister, Mark Rutte.

Blot få dage efter at Ukraines allierede lovede at levere kampvogne til krigen mod Rusland, beder landet nu om mere avancerede våben.

Macron vil dog opstille en række kriterier, før han vil træffe nogen beslutning om eventuel levering af kampfly.

Disse kriterier omfatter blandt andet, at Ukraine først skal fremsætte en anmodning, og at eventuelle våben "ikke vil være eskalerende".

Ligesom Joe Biden har den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, afvist, at Tyskland vil sende kampfly til Ukraine.

/ritzau/

  • Præsident Joe Biden siger mandag, at USA ikke vil sende kampfly til Ukraine. Her ses han tidligere på dagen i Baltimore i delstaten Maryland. Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik