Annonce
Udland

Kevin McCarthy er presset af dårligt håndværk og kompromisløs fløj

Fredag aften dansk tid er Kevin McCarthy fra det republikanske parti i USA endnu en gang ved at få flertal til at blive stemt ind som leder af Repræsentanternes Hus. Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Ikke siden før Den Amerikanske Borgerkrig har det taget så lang tid at vælge leder til Repræsentanternes Hus.

Fredag aften dansk tid forsøger Kevin McCarthy fra det republikanske parti i USA endnu en gang at få flertal til at blive stemt ind som leder af Repræsentanternes Hus, der er det ene af to kamre i den amerikanske kongres.

Ind til videre er det mislykkedes 11 gange.

Ifølge Anders Agner, der er USA-analytiker og redaktør på mediet Kongressen.com, er de mange tabte afstemninger udtryk for to ting: dårligt politisk håndværk og en kompromisløs fløj i det republikanske parti.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er dårligt politisk håndværk. Man plejer at få klappet eventuelle stridigheder af, inden man går ind til afstemningen.

- Og så er det udtryk for, at der er en fløj i det republikanske parti, der er ekstremt kompromisløs, siger han.

Det er 164 år siden, at det har taget så lang tid at få stemt en leder ind i Repræsentanternes Hus. Altså før den amerikanske borgerkrig, der fandt sted mellem 1861 og 1865.

Og selv om 12 gang skulle blive lykkens gang for McCarthy, vil hans lederskab være svækket, fortæller Anders Agner. De knap 20 republikanere, der har nægtet at stemme på ham, kræver nemlig en høj pris, hvis det skal lykkes for ham.

Tilbage i 2015 prøvede McCarthy også at blive formand for Repræsentanternes Hus. Men også dengang blokerede de 20 republikanere - der er medlemmer af gruppen Freedom Caucus - for ham.

- Dengang som nu handler det om nogenlunde det samme. De synes ikke, at han er tilstrækkelig langt i retning af, hvor de vil have, han skal være politisk. Altså længere ud mod deres fløj.

- Den anden del nu er, at de ikke synes, at de har set tilstrækkeligt fra McCarthy i de forgangne år. Han har ellers prøvet at følge en strategi, hvor han har gjort sig til Trumps nærmest betingelsesløse støtte, siger Anders Agner.

Kort efter begivenhederne på Capitol Hill for præcis to år siden, hvor Trump-støtter stormede den amerikanske kongres, var McCarthy en af de første, der besøgte Trump i Florida.

Han har altså prøvet at give Freedom Caucus det, de vil have, men det har altså ikke været nok. Og det, de vil have nu - altså ud over at han skal yderligere ud på fløjen - er, at de vil have rigtig meget indflydelse.

Både i form af politiske poster, men også i forhold til, hvordan McCarthy skal være som formand, fortæller Anders Agner.

/ritzau/

  • US-POLITICS-CONGRESS-SPEAKER
    Fredag aften dansk tid er Kevin McCarthy fra det republikanske parti i USA endnu en gang ved at få flertal til at blive stemt ind som leder af Repræsentanternes Hus. Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik