Annonce
Udland

Kina kritiserer Rusland og Vesten i officielt holdningsdokument

Kinas præsident, Xi Jinping (til højre), mødtes med sin russiske pendant, Vladimir Putin (til venstre), få uger inden Rusland invaderede Ukraine. Kina har natten til fredag frigivet et dokument med landets officielle holdning til krigen i Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Alexei Druzhinin/Ritzau Scanpix

- Alle landes suverænitet skal respekteres, står der i Kinas officielle holdningspapir til krigen i Ukraine.

Kinas holdning til krigen i Ukraine har længe været genstand for debat, men natten til fredag dansk tid - årsdagen for Ruslands invasion - har kæmperepublikken frigivet et officielt holdningsdokument.

Dokumentet udpensler gennem 12 punkter Kinas holdning til krigen i Ukraine.

I det allerførste punkt, som hedder "Respekt for alle landes suverænitet", skriver Kina, at "universelt anerkendt international lov, herunder formålene og principperne i FN-Pagten, nøje skal overholdes".

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alle lande, store som små, stærke eller svage, rige eller fattige, er ligeværdige medlemmer af det internationale samfund, skriver Kina.

Der er både slet skjult kritik af Rusland og Vesten at finde i dokumentet.

- Et lands sikkerhed bør ikke forfølges på bekostning af andre (landes, red.), skriver Kina.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har ofte forsøgt at gøre krigen i Ukraine til et spørgsmål om russisk sikkerhed.

Læs dokumentet fra den kinesiske regering her

Han har hævdet, at Vesten ville forsøge at indlemme Ukraine i den vestlige forsvarsalliance Nato, hvorfra amerikanske våben i teorien ville kunne opstilles ved grænsen til Rusland.

- Det står allerede klart nu (...), at fundamentale russiske bekymringer er blevet ignoreret, sagde Putin en måneds tid inden invasionen af Ukraine.

Dokumentet fra Kina fastslår dog også, at "sikkerheden i en region ikke bør opnås ved at styrke eller udvide militære blokke ".

Det kan læses som en hentydning til idéen om at udvide Nato mod øst, som Rusland opfatter som en trussel.

Kina opfordrer i dokumentet de involverede parter til at vende tilbage til forhandlingsbordet.

- Dialog og forhandlinger er den eneste holdbare løsning på Ukraine-krisen. Alle bestræbelser, der fremmer en fredelig løsning på krisen, skal tilskyndes og støttes, står der.

Alle forsøg på at nå frem til en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine er brudt sammen.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, står hårdt på, at Rusland ikke skal have lov til at beholde noget som helst af det territorie, som det har vundet under krigen.

Vladimir Putin har derimod sagt, at han ikke vil opgive de regioner, som Rusland har annekteret med folkeafstemninger. Folkeafstemningerne har dog fået stor kritik internationalt for at være ulovlige.

/ritzau/

  • China Russia Explainer
    Kinas præsident, Xi Jinping (til højre), mødtes med sin russiske pendant, Vladimir Putin (til venstre), få uger inden Rusland invaderede Ukraine. Kina har natten til fredag frigivet et dokument med landets officielle holdning til krigen i Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Alexei Druzhinin/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Nykøbing

Mistede balancen efter slag: Så blev han sparket på åben gade

Vejret

DMI varsler: Kraftig regn og skybrud på vej til Sydhavsøerne

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Falster

Lokal restauratør i spil til eftertragtet hæder: "Kun den har niveauet"

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

112

Sag om babypiges voldsomme død: Nu har "faren" besluttet sig

Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Vejret

Vejret på LF: Lun mandag efterfølges af køligere tirsdag

Lokal nyt

Særligt fællesskab i København trækker tråde til Sydhavsøerne: Fylder 10 år

Guldborgsund

Ressourcerne skal udnyttes bedre: Sådan skal der spares 350 millioner

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Annonce
Annonce
Nykøbing

Bymidten skal fornyes for millioner

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Dølle

Bitten blev mundlam, da hendes navn blev råbt fra scenen: - Kan da ikke passe

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede