Annonce
Udland

Laschet: Vi vil gøre alt for at få CDU-ledet regering

CDU's partileder og kanslerkandidat, Armin Laschet, vil trods tilbagegang arbejde hårdt for en konservativt ledet regering, siger han i en tale på valgaftenen. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Tyskland ser ud til få en regering med tre partier, siger Laschet, der lover at kæmpe for, at CDU leder den.

Trods en markant tilbagegang ved søndagens valg til Forbundsdagen i Tyskland tror den konservative kanslerkandidat, Armin Laschet, på en regering ledet af CDU/CSU.

- Vi kan ikke være tilfredse med resultatet af valget, siger Laschet ifølge nyhedsbureauet Reuters i en tale til CDU-støtter på valgaftenen.

En prognose viser, at det konservative parti halter godt halvandet procentpoint efter det socialdemokratiske SPD med kanslerkandidat Olaf Scholz i spidsen.

Hvis prognoserne og valgstedsmålingerne holder stik, står CDU/CSU til det værste valgresultat siden perioden lige efter Anden Verdenskrig.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at danne en regering ledet af os, CDU/CSU, lover Laschet sine vælgere.

- Som det ser ud, bliver det for første gang en forbundsregering med tre koalitionspartier, siger han i talen.

En stemme på de konservative er en stemme mod en "venstredrejet forbundsregering", siger han.

- Tyskland har brug for en fremtidskoalition, der kan modernisere vores land, lyder det blandt andet fra Laschet.

De første prognoser fra de to store tyske tv-stationer, ARD og ZDF, tyder på næsten dødt løb mellem de to største partier, CDU/CSU og socialdemokratiske SPD.

Ifølge ARD ligger begge partier lige omkring 25 procent, dog med en lille føring til SPD. Tv-stationen ZDF har en lidt større føring - 25,8 - til SPD mod 24,2 til CDU/CSU.

Uanset hvor resultatet lander, er det en betydelig tilbagegang i forhold til det seneste valg i 2017, hvor CDU/CSU med forbundskansler Angela Merkel i spidsen fik 32,9 procent af stemmerne.

CDU/CSU kan forsøge at danne en koalition med to mindre partier, det liberale FDP og De Grønne. Det er den mulighed, der i Tyskland kaldes Jamaica-koalitionen på grund af de tre partiers farver, der svarer til det jamaicanske flag.

De konservative kan muligvis også fortsætte i regering med SPD, skriver nyhedsbureauet dpa. Det vil i givet fald være en fortsættelse af den såkaldte storkoalition, som Merkel har været i spidsen for i de seneste år - hvis altså Scholz og resten af SPD ønsker det.

  • GERMANY-POLITICS-VOTE-ELECTION-CDU
    CDU's partileder og kanslerkandidat, Armin Laschet, vil trods tilbagegang arbejde hårdt for en konservativt ledet regering, siger han i en tale på valgaftenen. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster