Annonce
Udland

Løkke ser svækket Putin efter Wagner-oprør

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vurderer, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, er svækket efter Wagner-gruppens fejlslagne oprør i weekenden (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Løkke undlader at kalde Wagner-oprør for en afgørende forandring af krigen, men det vil få effekt, mener han.

- Det tegner selvfølgelig et billede af en Putin, der ikke har den samme interne kontrol, som han måske har haft før. Men man skal være meget varsom med at overfortolke.

Sådan lyder reaktionen fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på weekendens fejlslagne oprør i Rusland fra det private militærfirma Wagner-gruppen.

Weekendens begivenheder har sat nye spørgsmålstegn ved Putins magt. Men man skal være forsigtig med at spekulere i mulige konsekvenser, mener Løkke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er meget svært at forudse noget som helst. Om det er en gamechanger eller ej, ved jeg ikke, men det vil selvfølgelig få en eller anden form for effekt, siger den danske udenrigsminister.

Anført af leder Jevgenij Prigozjin rykkede Wagner-gruppen i weekenden frem mod Moskva. Det skete for at afsætte det, gruppen kaldte "Ruslands korrupte og inkompetente militærledelse".

Soldaterne overtog fra morgenstunden lørdag flere militære anlæg. Og det skabte tilsyneladende stor uro i Moskva. Moskvas borgmester rådede lørdag alle indbyggere til at undlade at bevæge sig rundt i byen. Han erklærede desuden mandag for arbejdsfri i et forsøg på at undgå uroligheder.

Oprøret fusede dog hurtigt ud igen. Wagner-gruppen nåede frem til omkring 200 kilometer fra den russiske hovedstad, før en aftale blev mæglet på plads.

Mange ting er dog fortsat uafklarede, påpeger Løkke.

- Der er ikke nogen mig bekendt, der ved, hvor Wagner-gruppens leder er, eller hvilken betydning det her får for for eksempel Wagner-gruppens mange aktiviteter i Afrika.

Selv om den russiske præsident, Vladimir Putin, undgik kaos i hovedstaden, så sender weekendens begivenheder et signal om, at "der er lidt sprækker i fundamentet". Det mener Lars Løkke Rasmussen.

- Det er min fortolkning, at Putin i det mindste er svækket i en eller anden grad. Det kan forhåbentlig få en indvirkning på resten af verdens vilje til at diskutere situationen efter krigen i Ukraine, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han henviser dermed formentlig til, at Ukraines allierede som EU, USA og Storbritannien ønsker opbakning fra andre lande i verden som Kina og Indien til at lægge pres på Rusland.

Håbet er, at hvis de lande, som hidtil har holdt sig ude af sanktioner og fordømmelse af Rusland, begynder at røre på sig, så kan det måske føre til, at Putin fraviger sine ambitioner i Ukraine og søger fred.

Det kan en svækkelse af Putins magt i Rusland og måske en dalende russisk opbakning til krigen i bedste fald medvirke til, er håbet blandt EU-landene.

/ritzau/

  • Løkke ser svækket Putin efter Wagner-oprør
    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vurderer, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, er svækket efter Wagner-gruppens fejlslagne oprør i weekenden (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde