Annonce
Udland

Luftalarmer lyder i hele Ukraine dagen før russisk mærkedag

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har mandag holdt tale på en bakketop i Kyiv. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Mens Rusland gør klar til mærkedag den 9. maj, sender landet fortsat store mængder missiler ind over Ukraine.

Der har mandag formiddag lydt luftalarmer over hele Ukraine efter endnu en nat med tung russisk missilregn.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Alarmerne lød, få timer efter at nye drone- og missilangreb ramte flere steder i Ukraine - herunder i hovedstaden Kyiv, hvor fem personer blev såret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Reuters var luftangrebene natten til mandag nogle af de mest omfattende, siden Rusland intensiverede sine angreb for ti dage siden.

Luftalarmerne blev mandag muligvis udløst, da et russisk kampfly med hypersoniske våben lettede. Det vurderer ukrainske militærbloggere ifølge Reuters. Den kobling er dog ikke blevet bekræftet.

Ifølge den ukrainske regering forsøger Ruslands præsident, Vladimir Putin, at få erobret den østlige by Bakhmut hurtigst muligt.

Putins håb er angiveligt at kunne præsentere en tiltrængt sejr i forbindelse med den russiske mærkedag 9. maj. Her markeres Sovjetunionens sejr over Nazityskland under Anden Verdenskrig.

Ukraine har mandag også markeret sejren over nazisterne.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har i den forbindelse holdt en tale på en bakketop i Kyiv.

- Mens vi mindes det heltemod, som millioner af ukrainere udviste mod nazisterne, ser vi det samme heltemod i vores nuværende soldaters handlinger.

- Ondskaben er desværre vendt tilbage. Ligesom at ondskaben dengang væltede ind i vores byer og landsbyer, så gør den det samme nu, siger Zelenskyj.

Russernes invasion af nabolandet Ukraine blev indledt i de tidlige morgentimer den 24. februar sidste år. Her meddelte Ruslands præsident, Vladimir Putin, at han havde sat gang i en "særlig militær operation".

Få minutter efter var der meldinger om eksplosioner i flere ukrainske byer.

/ritzau/

  • UKRAINE-RUSSIA-WAR-HISTORY-WWII
    Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har mandag holdt tale på en bakketop i Kyiv. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster