Annonce
Udland

Macron vil indsætte mere politi og beder forældre tage ansvar

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er fredag hastet hjem fra EU-topmøde i Bruxelles for at holde krisemøde med sine ministre. Det er det andet krisemøde på to dage som følge af voldsomme uroligheder i kølvandet på en politibetjents drab på en 17-årig dreng med afrikansk baggrund. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
875 er anholdt under uro i Frankrig i det seneste døgn. Mere politi og stop for lokaltrafik skal bremse uroen.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil sætte mere politi ind for at stoppe de uroligheder, der har præget dele af Frankrig i de seneste døgn.

Det siger han på et krisemøde med nogle af sine ministre fredag.

Han opfordrer samtidig forældre til at "tage ansvar" og holde deres børn væk fra gaderne om aftenen og natten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er op til forældrene at holde dem hjemme. Det er ikke op til staten, siger Macron.

Han tilføjer, at regeringen vil samarbejde med sociale medier som TikTok og Snapchat for at forhindre, at videoer af den voldelige uro spreder sig og inspirerer unge til at deltage.

Indenrigsministeriet meddeler, at alle busser og metroer stopper med at køre klokken 21.00. Det skal forhindre folk i at samles og begå hærværk.

Samtidig bliver der fredag indsat 45.000 betjente på landsplan, oplyser indenrigsminister Gérald Darmanin.

Oprydningen efter nattens uroligheder er i gang i byen Nantes, hvor adskillige biler er blevet brændt af. I forvejen er 40.000 politibetjente sat ind over hele Frankrig, men nu får indenrigsministeriet tilført flere ressourcer til at sætte endnu flere politifolk ind. Foto: Sebastien Salom-Gomis/Ritzau Scanpix

Torsdag var der sat 40.000 betjente ind i mange af Frankrigs byer for at forhindre uroligheder.

Alligevel blev 492 bygninger beskadiget, omkring 2000 biler brændt af og 3880 brande påsat rundt om i landet.

De seneste tal fra indenrigsministeriet viser, at 875 mennesker blev anholdt torsdag aften og natten til fredag.

I byen Rouen i det nordvestlige Frankrig er en 20-årig mand død, efter at han faldt fra et butikstag under uroligheder, oplyser politiet fredag.

249 politibetjente kom til skade under det seneste døgns uroligheder. Ingen af dem er dog alvorligt kvæstet.

Kilder i politiet siger, at torsdag aften var præget af plyndringer i nogle af de store byer. I hovedstaden Paris gik det blandt andet ud over tøj- og sportsforretninger som Zara og Nike.

Urolighederne er opstået i kølvandet på et politidrab på en 17-årig dreng med afrikansk baggrund. Det skete i en forstad til Paris.

Macron fordømmer det, han kalder "en uacceptabel udnyttelse af en teenagers død" og siger, at uromagerne retfærdiggør deres vold på denne måde.

Præsidenten tog fredag tidligt hjem fra EU-topmøde i Bruxelles for at holde krisemødet, som begyndte klokken 13. Det er anden dag i træk, at den franske regering holder krisemøde på grund af de voldsomme optøjer.

Højrefløjen har opfordret Macron til at erklære nødretstilstand. Det vil i givet fald give myndighederne mulighed for at indføre udgangsforbud, forbyde demonstrationer og i højere grad give politiet mulighed for at tilbageholde mistænkte og foretage ransagninger.

Kravet fra højrefløjen kom, efter at offentlige bygninger som rådhuse, politistationer og skoler i højere grad er blevet mål for hærværk eller egentlige angreb.

Macron og hans regering balancerer mellem at ville give politiet de nødvendige værktøjer, men samtidig ikke fremprovokere en endnu mere voldsom reaktion fra demonstranterne.

Regeringen ønsker for alt i verden at undgå en gentagelse af de voldsomme uroligheder i Paris-området i 2005.

De uroligheder blev udløst af drabene på to unge mænd med afrikansk baggrund under en politijagt. Dengang blev omkring 6000 mennesker anholdt.

Politiet har oplyst, at mange af de anholdte i de seneste dage er meget unge - mange af dem kun 14 eller 15 år.

/ritzau/AFP

  • France Police Shooting
    Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er fredag hastet hjem fra EU-topmøde i Bruxelles for at holde krisemøde med sine ministre. Det er det andet krisemøde på to dage som følge af voldsomme uroligheder i kølvandet på en politibetjents drab på en 17-årig dreng med afrikansk baggrund. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
  • FRANCE-CRIME-POLICE-DEMO
    Oprydningen efter nattens uroligheder er i gang i byen Nantes, hvor adskillige biler er blevet brændt af. I forvejen er 40.000 politibetjente sat ind over hele Frankrig, men nu får indenrigsministeriet tilført flere ressourcer til at sætte endnu flere politifolk ind. Foto: Sebastien Salom-Gomis/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde