Annonce
Udland

Mandens våbenaktier bringer Norges udenrigsminister i uføre

Anniken Huitfeldt erkender over for avisen VG, at hun ikke har levet op til sin pligt som Norges udenrigsminister. Hun siger, at hun først meget sent blev opmærksom på, at mandens aktieopkøb gjorde hende inhabil i en række regeringssager. Foto: Hannah McKay/Ritzau Scanpix
Anniken Huitfeldts mand købte aktier i norsk våbenfabrik, uden at hun erklærede sig inhabil.

Anniken Huitfeldt, Norges udenrigsminister, er havnet i uføre på grund af sin mand og med svære habilitetsproblemer.

Det er avisen VG, som onsdag afslører, at hendes mand har opkøbt aktier i den norske våbenproducent Kongsberg Gruppen og andre følsomme selskaber, mens hun har været udenrigsminister.

Det er virksomheder, som er stærkt påvirket af, hvad der vedtages af regeringen i Oslo og Stortinget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljøpartiet De Grønne kræver, at udenrigsministeren træder tilbage.

Men statsminister Jonas Gahr Støre siger, at han fortsat har tillid til Huitfeldt.

Hun erkender over for avisen, at hun ikke har levet op til sin pligt som udenrigsminister.

- Baseret på en vurdering fra lovafdelingen er der grund til at tro, at jeg har været inhabil i flere sager, siger hun på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Selv anslår hun, at hendes mand, Ola Flem, de seneste tre år har gennemført cirka 100 aktiekøb gennem sit eget investeringsselskab.

Socialdemokraten Huitfeldt siger, at hun blev opmærksom på sine egne habilitetsproblemer i sommer i forbindelse med andre sager i regeringen om manglende habilitet, der førte til fyringen af to ministre.

Det sker, efter et kontroludvalg i Stortinget har skærpet opsynet med ministrene.

- Da jeg blev bekendt med, at han havde købt aktier i et langt større omfang, end hvad jeg havde troet, forstod jeg, at dette kan have konsekvenser for min habilitet, forklarer hun.

Kongsberg Gruppen er en meget stor våbenproducent i Norge og leverer blandt andet betydelige mængder udstyr til Ukraine.

Udenrigsministerens mand har også investeret i flere laksehavbrug. Det er en milliardforretning i Norge og ofte en sag, der havner på regeringens bord.

Ægtemanden solgte i øvrigt alle sine aktier i Kongsberg Gruppen sidste tirsdag. Det var på anbefaling fra det norske udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet NTB.

/ritzau/

  • BRITAIN-UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-RECONSTRUCTION-CONFERENCE
    Anniken Huitfeldt erkender over for avisen VG, at hun ikke har levet op til sin pligt som Norges udenrigsminister. Hun siger, at hun først meget sent blev opmærksom på, at mandens aktieopkøb gjorde hende inhabil i en række regeringssager. Foto: Hannah McKay/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt