Annonce
Udland

Mens Kina truer Taiwan opfordrer von der Leyen til ny Kina-politik

EU skal lave en sammenhængende politik over for Kina. Den hviler blandt andet på krav om fred for Taiwan. Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. (Arkivfoto). Foto: Michele Tantussi/Reuters
EU skal lave en sammenhængende politik over for Kina. Den hviler blandt andet på krav om fred for Taiwan.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fik klapsalver i EU-Parlamentet i Strasbourg, da hun tirsdag lagde op til en sammenhængende EU-politik over for Kina.

Den skal blandt andet hvile på respekt for Taiwan, fastslog Ursula von der Leyen.

- Vi har konsekvent opfordret til fred og stabilitet i Taiwanstrædet. Og vi er stærkt imod enhver ensidig ændring af status quo, navnlig ved brug af magt, siger Ursula von der Leyen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor spændingerne mellem Kina og Taiwan fortsætter.

Tirsdag kritiserede Kinas udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Taiwan har planer om at købe Harpoon-missiler fra USA for at kunne afvise en potentiel kinesisk invasion af øen.

Situationen understreger også Kinas anspændte forhold til USA, som i stigende grad har gjort det klart, at man ikke vil acceptere en kinesisk invasion af Taiwan.

I talen lægger Ursula von der Leyen dog ikke op til at gå et skridt videre ved at ændre EU's ét Kina-politik, som også er Danmarks tilgang til Taiwan.

Den har udgangspunkt i det komplicerede forhold mellem Kina og Taiwan, hvor kinesiske nationalister i 1949 flygtede til Taiwan, da kommunisterne overtog magten på fastlandet.

Øen har siden fungeret som en uafhængig stat, men Kina betragter Taiwan som sit territorie. Taiwan har derfor i Kinas øjne ikke ret til at agere som en stat i relationer med lande rundtomkring i verden.

EU og Danmark anerkender i henhold til den såkaldte ét Kina-politik ikke Taiwan som selvstændigt.

Men von der Leyen lægger i sin tale op til, at EU bliver nød til at styrke sin tilgang til Kina. Ikke mindst i lyset af de kinesiske trusler over for Taiwan og Kinas ønsker om styrke sin militære tilstedeværelse og indflydelse i verden.

- Vi kan og skal definere vores egen europæiske strategi og principper for engagement med Kina. En tilgang, som også giver plads til samarbejde med andre partnere, siger Ursula von der Leyen.

Dermed understreger hun indirekte, at Taiwan er en vigtig og pålidelig partner for EU. Taiwan producerer blandt andet avancerede mikrochips, som blandt andet bruges i mobiltelefoner og computere.

I talen lægger von der Leyen op til, at en europæisk tilgang til Kina på handelsområdet blandt andet skal insistere på kinesisk respekt, fair adgang til markeder og en fair brug af statsstøtte.

Ifølge Ursula von der Leyen giver det hverken politisk eller økonomisk mening for EU at afkoble sig fra Kina. Dermed skal EU-landenes virksomheder også under den nye, skærpede tilgang forsat kunne handle med og investere i Kina.

Den linje støtter erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI):

- Der er mange forhold i Kina, der er problematiske set med danske briller. Men Kina er en global stormagt, som vi bliver nødt til at samarbejde med. Både politisk og gennem samhandel, siger underdirektør i DI Peter Thagesen.

Ursula von der Leyen peger blandt andet på krigen i Ukraine og klimaforandringer som nogle af de centrale emner, hvor verden har brug for Kina.

/ritzau/

  • Mens Kina truer Taiwan opfordrer von der Leyen til ny Kina-politik
    EU skal lave en sammenhængende politik over for Kina. Den hviler blandt andet på krav om fred for Taiwan. Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. (Arkivfoto). Foto: Michele Tantussi/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Annonce
Annonce
Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen