Annonce
Udland

15 ældre på vej på kasino er dræbt i busulykke i Canada

En hvid bus ser ud til at være totalt udbrændt efter en kollision med en lastbil i det centrale Canada torsdag lokal tid. Foto: Nirmesh Vadera/Ritzau Scanpix
Adskillige ældre mennesker er dræbt i et sammenstød mellem en lastbil og en bus i det centrale Canada.

15 mennesker er torsdag blevet dræbt i en trafikulykke i den centrale canadiske provins Manitoba. Ti andre er bragt til hospitalet med kvæstelser.

Det oplyser canadisk politi på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ulykken indtraf, da en lastbil med en sættevogn ramte en bus med 25 passagerer nord for den lille landsby Carberry i det sydvestlige Manitoba.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det lokale brandvæsen oplyser til CBC News, at bussen tilhørte firmaet Handi-Transit, der tilbyder transport til folk, som ikke kan bruge det offentlige transportsystem.

Ifølge canadisk politi transporterede bussen hovedsageligt ældre.

Avisen Winnipeg Free Press skriver, at de dræbte var på vej på kasino, da ulykken skete.

På en video fra CBC News fra stedet kan man se brandmænd, der sprøjter vand på et brændende, hvidt køretøj, der ligger i en grøft i vejkanten.

På videoen ses også en blå lastbil, hvis forreste del er helt smadret.

Ifølge Royal Canadian Mounted Police er alle politiets tilgængelige ressourcer sendt til ulykkesstedet.

Et øjenvidne beskriver over for CTV News, hvordan hun så køretøjer i flammer og redningsfolk, som forsøgte at redde de overlevende.

- Der var intet tilbage af køretøjet, siger Tracy Leitch, som kørte på Trans-Canada Highway på tidspunktet for ulykken.

I en erklæring kalder den canadiske premierminister, Justin Trudeau, ulykken for "utrolig tragisk".

- Jeg kan ikke forestille mig den smerte, de berørte føler, men canadierne er her for jer, udtaler han.

Ulykken er en af de mest dødelige trafikulykker i nyere canadisk historie, skriver Reuters.

I naboprovinsen Saskatchewan blev 16 mennesker dræbt i en voldsom trafikulykke i april 2018. Her ramte en lastbil en bus med et juniorhockeyhold om bord på en landevej.

Lastbilchaufføren blev i 2019 idømt otte års fængsel.

/ritzau/

  • En hvid bus ser ud til at være totalt udbrændt efter en kollision med en lastbil i det centrale Canada torsdag lokal tid. Foto: Nirmesh Vadera/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Kultur

Kendt tv-vært har store ambitioner på Lolland-Falster - men har ét stort problem

112

Blitz, blitz, blitz: Travl dag for politiets fartkontrol

Sport

NFC fik igen store klø

Indland

Dræbte kone med kniv og håndvægt: Dømt til anbringelse

Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Lolland

Nu er den rejst: - Det er da rart. Jeg glæder mig til at blive færdig

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes