Annonce
Udland

Mistænkt bag knivoverfald i Paris er før dømt for angrebsplaner

French police secures the access to the Bir-Hakeim bridge after a security incident in Paris, France December 3, 2023. REUTERS/Stephanie Lecocq. Foto: Stephanie Lecocq/Reuters
Den mistænkte bag knivoverfald blev i 2016 idømt fire års fængsel for angrebsplaner, oplyser fransk minister.

Den 26-årige franske mand, der er mistænkt for at stå bag et angreb i Paris lørdag aften, har fortalt politiet, at han er berørt af situationen i Gaza.

Det oplyser den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Gérald Darmanin blev manden i 2016 idømt fire års fængsel for at planlægge et andet angreb, skriver nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På det tidspunkt blev han anholdt af den franske efterretningstjeneste, inden han førte planerne ud i virkeligheden, tilføjer Darmanin.

Den mistænkte er på de franske efterretningstjenesters lister over personer, som de holder øje med. Han har derudover psykiske lidelser, oplyser ministeren.

Gérald Darmanin oplyser, at den mistænkte råbte "Allahu Akbar".

En unavngiven kilde fra politiet i den franske hovedstad har oplyst, at råbet kom, før han blev anholdt. Sætningen er forbundet med islam og betyder "Gud er stor" på arabisk.

Angrebet fandt sted klokken 20.

En person er blevet dræbt, mens to andre er såret under angrebet, oplyser Gérald Darmanin. Den dræbte er tysk statsborger.

- Politiet har netop modigt anholdt en overfaldsmand, der angreb forbipasserende i Paris - omkring Quai de Grenelle, skrev indenrigsministeren tidligere lørdag aften på X.

Politiet brugte en strømpistol under anholdelsen. Før manden blev anholdt, nåede han at angribe to personer yderligere med en hammer.

Gérald Darmanin opfordrer folk til at undgå området, hvor angrebet fandt sted.

Quai de Grenelle ligger i det centrale Paris ikke langt fra Eiffeltårnet.

Den mistænkte er født i Frankrig og er fransk statsborger, lyder det fra en unavngiven kilde fra politiet ifølge AFP.

Ifølge Le Parisian blev den dræbte stukket i ryggen og skulderen.

En af de sårede personer, som angiveligt er en engelsk turist, blev angrebet med en hammer, oplyser Le Parisian. Han fik en hovedskade.

Ifølge AFP er det de franske antiterrormyndigheder, der efterforsker sagen, der sker, otte måneder før Frankrig skal være vært for OL.

Angrebet kan derfor rejse spørgsmål om sikkerheden under legene, skriver Reuters.

Paris planlægger en åbningsceremoni langs Seinen, der kan tiltrække op mod 600.000 tilskuere.

/ritzau/

  • Assailant attacks passersby in Paris
    French police secures the access to the Bir-Hakeim bridge after a security incident in Paris, France December 3, 2023. REUTERS/Stephanie Lecocq. Foto: Stephanie Lecocq/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik