Annonce
Udland

Nyt The Legend of Zelda-spil blæser anmeldere bagover

"The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom" får fantastiske ord med på vejen fra anmeldere op til spillets udgivelse fredag. Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix

De rosende ord sidder løst på anmelderne, der har spillet "The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom".

Der er roser og atter roser til den længe ventede efterkommer til "The Legend of Zelda: Breath of the Wild", som i 2017 tog verden med storm og skrev sig ind som et af de mest populære computerspil nogensinde.

"The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom" udkommer fredag, men allerede nu står anmeldere, der har fået et smugkig på spillet, klar med de rosende ord.

The Guardians anmelder, Keza MacDonald, skriver i sin anmeldelse, at hun "helt ærligt er træt af at skulle tage en pause fra spillet for at skrive denne anmeldelse".

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Siden jeg trykkede start på "Tears of the Kingdom" for to uger siden, er der nærmest ikke gået et minut, hvor jeg ikke har spillet det eller ønsket mig, at jeg spillede det, skriver The Guardians anmelder, Keza MacDonald, som giver spillet fem ud af fem stjerner.

Zelda-universet har eksisteret siden 1980'erne, men "The Legend of Zelda: Breath of the Wild" revolutionerede spilserien ved frit at lade spillere udforske spillets verden, Hyrule.

Og det er netop denne kvalitet, som den nyeste udgivelse bygger videre på. Det skriver Troels Ryde Grann, som har anmeldt spillet for det danske spilmedie Gamereactor.dk.

- Hvor "The Legend of Zelda: Breath of the Wild" handlede om at udforske Hyrule som en åben verden for første gang, så handler "Tears of the Kingdom" om at udforske den samme verden på nye måder - og i nye lag, skriver Grann.

Gamereactor.dk''s anmeldelse

Gamereactor.dk giver spillet scoren ni ud af ti.

Det amerikanske underholdningsmedie IGN giver spillet scoren ti ud af ti.

Anmelder Tom Marks opfordrer fans af "The Legend of Zelda: Breath of the Wild" til at spørge sig selv, hvad de egentlig kunne ønske sig af den længe ventede opfølger.

- Større variation af fjender? Bedre grotter? Helt uventede nye idéer? Eller er muligheden for at udforske mere af Hyrule nok for dig?

- Gudskelov tvinges man ej til at blot vælge én, for Nintendos (udgiveren af spillet, red.) reaktion på alle de svar lader til at være et afslappet, men selvsikkert "det kan du bande på".

- "The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom" er en helt ufattelig efterfølger, der udvider et univers, der allerede føltes veludviklet ud over alle forventninger, og hæver standarden endnu længere op i himlen, skriver Tom Marks.

"The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom" udkommer fredag.

Anmeldelse fra The Guardian

/ritzau/

IGN''s anmeldelse
  • JAPAN-BUSINESS-GAME-NINTENDO-EARNINGS
    "The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom" får fantastiske ord med på vejen fra anmeldere op til spillets udgivelse fredag. Foto: Philip Fong/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster