Annonce
Udland

Omikron ankom til Europa tidligere end hidtil antaget

Studerende fra Norge, der har været på tur i Sydafrika, ses her i lufthavnen i Johannesburg mandag, mens de venter på at blive testet før afgang mod Amsterdam. Foto: Jerome Delay/Ritzau Scanpix

Coronavarianten Omikron var i flere europæiske lande, før den blev indrapporteret til WHO af Sydafrika.

Den nye coronavariant Omikron, der frygtes at være særlig smitsom, ankom til Europa tidligere end hidtil antaget.

Det viser analyser af coronatest foretaget i Belgien, Holland og Tyskland.

Omikron blev første gang indrapporteret til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) af Sydafrika for knap en uge siden - den 24. november.

Allerede inden da var der dog også Omikron i flere europæiske lande.

Holland oplyser tirsdag, at den nye variant er blevet registreret i to test fra den 19. og 23. november. Det betyder også, at Omikron allerede var i Holland, før to KLM-fly ankom til Amsterdam fra Sydafrika 26. november.

Hidtil har antagelsen været, at de to fly bragte Omikron med til Holland.

I alt 61 rejsende blev testet positive for coronavirus, da de ankom med to KLM-fly til Schiphol-lufthavnen i Amsterdam fredag. 14 af de rejsende var smittet med Omikron-varianten, har efterfølgende analyser vist.

I Belgien, der var det første europæiske land til at registrere Omikron, har man siden fundet varianten i en prøve fra 22. november. Tyskland har fundet Omikron hos en person, der landede i Frankfurt 21. november.

Det er generelt svært at sige, hvor varianten har vist sig første gang.

Selv om Sydafrika indrapporterede Omikron til WHO som det første land, betyder det ikke nødvendigvis, at varianten spredte sig herfra.

Ifølge Statens Serum Institut i Danmark blev Omikron registreret af det sydafrikanske land Botswana den 11. november. I Sydafrika blev varianten ifølge SSI registreret den 14. november.

WHO har tidligere oplyst, at første prøve med Omikron blev taget den 9. november. Det oplyses ikke, hvilket land prøven blev taget i.

Flere lande har indført indrejserestriktioner for at mindske spredning af Omikron-smitte. Varianten bliver dog gradvist fundet i flere og flere lande.

  • Virus Outbreak South Africa
    Studerende fra Norge, der har været på tur i Sydafrika, ses her i lufthavnen i Johannesburg mandag, mens de venter på at blive testet før afgang mod Amsterdam. Foto: Jerome Delay/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster